Det er vist ingen hemmelighed, at jeg ikke er specielt god til det der morgenmad halløj. Jeg skal helst have været oppe og i gang i et par timer inden sulten melder sig, men så er jeg altså osse sulten.
Sønnike derimod har fra han var helt lille, været ret så vild med sin morgenmad. Det startede med havregrød og andre former for grød og da han begyndte i børnehave gik han over til at får havregryn med mælk. Han var ikke speciel vild med nogle af de andre morgenmadscerealier, hvilket jeg egentlig var glad for, for de fleste af dem der findes på markedet, er fyldt med sukker. For at få lidt variation ind i hans morgenmad, sørgede jeg altid for, at der var lidt müsli eller frisk frugt i hans havregryn. Og selv nu hvor han er teenager og selv betemmer hvad han vil spise, så spiser han stadig den sunde morgenmad.
Selv nu hvor han går i gumnasiet, foretrækker han madpakken frem for den “dyre skodmad” (hans ord) der er i kantinen. Så et eller andet har jeg da fået givet ham med her i livet. Håber de gode madvaner forbliver lige så gode. Sagde modren, som nu kan mærke glorien presse. 😀
18 kommentar
Catarina
18. februar 2011 at 08:38