Ja, det er mig der er vaskekone. Og det er ok med mig. Daniel ankom med toget fra København i aftes kl. 7 og medbragte hele tre store tasker fyldt med vasketøj. Jeg har altid sagt til, både Sebastian og Daniel, at de bare kan tage vasketøj med når de kommer herover, for det er noget letter, men også meget billigere at vaske her, end at gå på vaskeri. Og med en travl hverdag, fyldt med studie, arbejde og fritidsinteresser, er det ikke lige altid let at komme på vaskeriet.
Jeg er dog utrolig glad for at jeg i sidste uge fik den nye tørretumbler for eller havde det ikke være muligt at få tørret de 7 maskiner tøj de tre tasker blev til, for her har regnen pisket ned det meste af natten. Lige nu mangler jeg kun to maskiner, i at være igennem. Fedt. Om Sebastian og kæresten har vasketøj med når de ankommer her til middag, ved jeg ikke, men så er jeg også klar til det.
Huset er stille og jeg nyder min te. Søren er kørt op for at vaske den lille bil og runde bageren på tilbagevejen.
Uhmm, weekenden er i gang og jeg nyder den i fulde drag. 🙂
2 kommentar
Catarina
27. november 2011 at 12:00