Søren og jeg hører jo ikke til dem der sover længe, heller ikke selvom vi er kommet sent i seng. Så allerede kl. 6:30 vågnede vi til havets skvulpen uden for vores terassedør. Efter en stund med småsnakken i sengen, hoppede vi i bad, gjorde os færdige og gik i restauranten for at få morgenmad.
Da vi kom ned til morgenmad, sad der en lille famile ved et bord og 7 jakkeklædte mænd ved et andet. Jeg undrede mig lid over at se 7 forretningsfolk en søndag, men tænkte så ikke mere over det.
Da morgenmaden var indtaget, gik vi tilbage til værelset og pakkede sammen, så vi kunne tjekke ud. På vej til receptionist, sad 5 af de 7 “forretningsmænd” og holdt møde ved et af de andre borde længere inde. Vi gik forbi dem og så, de sad med walkitalkier. Underligt! Da vi tjekkede ud, kom vi til at kikke ud af dørene og så at Krone 1 holdt lige uden for. Jeg fandt mobilen frem og gik ud for at fotografere den, for så tæt på den bil havde jeg aldrig været og et kik ind i den slet ikke.
I går aftes hørte vi fra en anden gæst på hotellet, at Dannebrog lå nede i havnen og jeg sagde til Søren, at jeg da godt lige ville ned og se skibet, inden vi kørte hjemad. Den var ham med på.
Nede på havnen var der kun en flok motorcykelbetjent og os, så jeg kunne gå helt hen til den knæhøje indhegning og fotografere. En lille tysk bus med 10 tyske turister kom også og alle i bussen steg ud for at fotografere skibet.
Bedste som vi alle 12 stod der på den store kaj, ankom Krone 1 og et par andre biler. De parkeredes henne ved agterstævnen og Søren og jeg snakkede om at, det kunne da være sjovt om Dronningen kom ud mens vi stod der. Jeg genkende en af “forretningsmændende” fra hotellet. Han var nu ikke en forretningsmand, men en security mand. Jeg spurgte ham om Dronningen skulle ud og køre og kan svarede, det ser det ud til. Vi beslutter at så ville vi da blive og se hende.
Der gik ikke mere en små 10 minutter, før end at Krone 1 kørte op foran landgangsbroen og et par minutter senere kom Dronningens hofdame ud og gik med af landgangsbroen.
Mens hofdamen fik et par ting på plads i Krone 1, så jeg Dronningen stå i agter og betragtede det hele.
Efter et par minutter, begav Dronningen sig så også ned af langangsbroen og ind i Krone 1 hvorefter Hofdamen også satte sig ind og det kørte mod byen til klapsalver fra de 10 tyske turister.
Nogle gange kan det godt betale sig at være tidligt på færre og lave svinkeærinde. Og godt mobilen havde nok strøm på. 🙂
Klik på billederne for at se dem i en større størrelse.
10 kommentar
Catarina
2. september 2012 at 19:58