Før i tiden ville jeg sige temmelige små, men ikke efter i aftes. Igår aftes loppede Søren og jeg ned på det store natmarkedet der er i Hua Hin. Et natmarkedet som strækker sig over flere gader og med masser boder. Vi havde ikke lige tænkt over at det var lørdag og det derfor vrimlede med mennesker. Og der var mange skulle jeg hilse og sige og pludselig kommer der en gående i mod mig, og jeg skulle lige til at sige til Søren, at hun godt nok lignede en jeg engang var veninder med, da vi ser hinanden i øjnene og begge konstatere at vi er de selvsamme personer.
Et stort knus, hilsen på familien og en massen snakken, der på det travle markede og da vi havde stået nok i vejen, besluttede bi os for at finde et sted at sidde og lige få en øl.
Tid var der desværre ikke meget af, da de skulle ned til en skrædder og hente en konfirmationskjole som var færdig og de turde ikke komme for sent. Men en god halv time fik vi og hende og jeg aftalte at vi igen skal ses til en omgang brunch når vi begge igen er i Danmark.
Årene med børn familier, har nemlig gjort at vi er gledet fra hinanden, men nu da børnene er store er der alt andet lige, noget lettere. Og vi har trods alt kendt hinanden siden vi begge var 18 år.
Tænk at rende ind i hende og familien så langt væk, det skulle man ikke have troet. Og noget som også er utroligt, dagen fær, var de rendt ind i endnu en bekendt, næsten selv samme sted.
Verden er ved at skrumpe ind og man møder folk fra sin hjemby, på den anden side af kloden. 🙂
9 kommentar
Catarina
31. december 2012 at 03:50