Kender I det, at nogle mennesker bare ikke forstrå hvornår nok er nok. Jeg bliver altså noget så træt i betrækket af sådanne mennesker. Til sidst er man jo nærmest nødsaget til at skrue bissen på. Træls og trættende.
4Kender I det, at nogle mennesker bare ikke forstrå hvornår nok er nok. Jeg bliver altså noget så træt i betrækket af sådanne mennesker. Til sidst er man jo nærmest nødsaget til at skrue bissen på. Træls og trættende.
4
8 kommentar
Nola
7. februar 2013 at 13:10ja, der er simpelt hen ikke andet at gøre! Men alligevel kedeligt at skulle bruge energi på det og det giver en lidt dårlig smag i munden. Jeg er ihverttilfælde ikke god til det og slæber det alt for lang tid med mig.
Håber du fik sat på plads og den blev forstået…..og så videre i en god dag 🙂
P.S. fin skrift du har 😉
Catarina
7. februar 2013 at 13:30@Nola – Ja, det giver en dårlig smag i munden. Og er heller ikke en praksis jeg normalt bruger, men her var der ingen anden mulighed, osse fordi det hele er et gentagende mønster. 😉
jeg er videre i dagen, som jo er lillefredag. 🙂
Ja, det er en ret så fint font, som jeg er meget glad for. 😛
gittesp
7. februar 2013 at 16:25øv, at være nødt til at bruge tid og energi – men godt at du kan handle på det 🙂
Catarina
7. februar 2013 at 19:11@GitteSB – Heldigvis jer jeg god til at ‘cutte’ af og komme videre, men derfor er det alligevel træls, når nogen kører i ring og ikke ved hvornår de skal spotte.
Men det er lillefredag og weekenden starter lige om ganske få timer. 🙂
Hege
7. februar 2013 at 20:36Nå må du altså ha meg unnskyldt, Catarina, men tittelen på posten din i dag, sendte mine tanker i en bestemt retning, nemlig til en norsk forfatter som heter Gro Dahle. Hun har det forferdelig dikt som heter nettopp: “Når er nok nok?” Der får vi høre hvordan det er med ham som ikke forstå når det er slutt, ikke mer å hente, kort sagt: Når nok er nok.
Jeg la det inn på bloggen min for en tid siden, og om du har lyst, kan du lese det der. Men jeg advarer: Det er forferdelige saker!
http://livetleker.wordpress.com/2009/10/25/gro-grusefulle-deilige-dahle/
Catarina
7. februar 2013 at 20:54@Hege – Ja, det er sjovt som nogle overskrifter, eller ord, sådan kan trikke noget inde i en.
Jeg har nu læst digtet og ja, det er specielt, men meget fascinerende, et digt som jeg sagtens kan læse igen og igen, også selvom det er en smule morbidt. Men det er også et kærlighedsdigt synes jeg, altså i overført betydning. For i kærlighedens navn, giver man meget af sig selv.
Kan faktisk rigtig godt lide det, og vil meget gerne læse flere af den dames leg med ordene. 🙂
Pernille
7. februar 2013 at 22:21ÆV!
Catarina
8. februar 2013 at 06:54@Pernille – 😉