… at det der tag-over-hovedet i Aalborg, er da osse “kun” tag over hovedet. Christian bor på et 4 mands værelse, det havde vi osse regnet med, men vi havde ikke regnet med at de var så små. Dem ham bor sammen med er ikke de mest rydelige personer. Ikke fordi de nok er sådan generelt, nej, der er heller ikke meget plads og derfor er det nok svært at holde orden.
~Sådan ser værelset ud. Det hvide til venstre er døren ind til værelset og bag mig er hoveddøren og e lille mellemgang, med en dør ind til badeværelset til højre. Til venstre ses en lille reol, der kan de lægge der tasker, men da den kun er 1 m lang og 30 cm bred, er det ikke meget plads.
I aftes efter jeg var kommet hjem, skrev han og fortalte at han deler værelse med 3 ungare, men at de flytter ud i dag fredag. Det bliver spændende at høre hvilke nye der så flytter ind.
Da vi så køllenet og spiserummet, så det egentlig helt ok ud, lige indtil vi åbnede de køleskabe der var. Det kunne virkelig godt trænge til en rengøring og der var smidt ting ind i dem hulter til bulter og Sønnike, havde ikke meget lyst til at have noget stående der. Men så sagde jeg til ham, at når vi havde været nede at handle lidt til ham, kunne han binde en knude på posen og skrive navn og værelsesnummer på og binde en knude på posen, inden han satte den ind i køleskabet. Det synes han var en god idé.
Han var ok med at jeg kørte, så efter lidt mere snak og kikken på faciliteterne, sagde jeg farvel og på gensyn. Jeg måtte dog lige side i bilen og sunde mig lidt inden jeg kørte, for mine øjne var lidt slørede.
Jeg håber virkelig ikke, at der går alt for lang tid inden han får noget rigtigt at bo i.
15 kommentar
Nola
29. august 2013 at 08:19ja pyha, det må være med tungt hjerte at forlade ham i en situation man heller ikke selv ville være vild med. Forstår godt de våde øjne. Jeg krydser fingre for at han meget hurtigt får sit eget, så I set i bagspejlet kan grine af situationen 🙂
God dag 🙂
Catarina
29. august 2013 at 12:14Det vil være dejligt hvis der ikke går for lang tid, men heldigvis skal han jo osse bruge en del tid på universitetet. jeg er sikker på at vi kommer til at se tilbage på det og så kan grine lidt af det. 🙂
Liselotte
29. august 2013 at 09:28Vi krydser fingre og bliver det helt umuligt, så husk, hvad jeg sagde. Så finder vi en midlertidig løsning her 🙂
Catarina
29. august 2013 at 12:16Jeg er sikker på der ikke går længe inden der kommer noget. Og tusinde tak for “døre-på-kelm”. 🙂
Mette
29. august 2013 at 10:17Ærgerligt jeg bor så langt væk for jeg har et fint værelse der bare står tomt og som også kunne være en midlertidig løsning …
Har I kigget på http://www.boligportal.dk/Aalborg_vaerelser.html – der ser ud til at være værelser nok at få.
Catarina
29. august 2013 at 12:18Hvor er du sød 🙂 men jeg tror ikke han kommer til at bo der i mere en maks en måned, så jeg tror det går. 🙂
Der er han også “medlem” og får mails så snart der kommer noget op som kan kan betale. Så der er også blevet søgt, men der er nok bare mange om budet lige pt. 🙂
Karen
29. august 2013 at 10:20Åhh… jeg føler med dig.
Jeg har tidligere sendt 2 piger afsted.
Og den første tid indtil de har fået et nogenlunde permanent sted at bo og er kommet godt i gang med studier, da tror jeg alle mødre har den der lille klump/rumlen i maven.
Catarina
29. august 2013 at 12:20Jeg glæder mig til at han får et værelse for sig selv, for det er nu rart at kunne lukke døren og bare være sig selv og ikke skulle dele med andre. 🙂 Klumpen i magen går helt sikker væk, når han kommer rigtig på plads. 🙂
Ka’ en dejlig dag.
Anne
29. august 2013 at 11:40Ikke den sjoveste afsked Catarina. Jeg krydser fingre for, at I snart finder noget bedre og mere permanent..pokkers at min Jeppe ike har et ekstra rum. 🙂 pøj pøj
Catarina
29. august 2013 at 12:20Tak skal du have Anne 🙂 Men han har tag over hovedet og går ikke sulten i seng, så det er da altid noget. 🙂
Susanne
29. august 2013 at 12:12Puha Catarina, får helt tårer i øjnene på Jeres vegne. Det er ikke sjovt at “efterlade” ham på den måde, og så for første gang, øv altså 🙁
Håber virkelig at det ordner sig ret hurtigt, så han får ro til sit studie og du får ro i sindet. Knus Susanne
Catarina
29. august 2013 at 12:22Tak søde – jeg tror håber heller ikke der går for lang tid, maks en måned eller sådan. Men han har et sted og i morgen går det løs, så jeg tror det kommer til at gå. Knus
Karin Abildhauge
29. august 2013 at 22:17Jeg får en klump i halsen og masser af væske i øjnene af denne beretning.
Vi har begge 1 af vor kæreste eje, der står overfor en masse nyt, og det er ikke lige et smut forbi efter arbejde, og være der med en skulder.
Det er godt det kun er en kort periode, der er da ikke meget plads til at læse, forberede sig, skrive opgaver. Krydser hvad krydses kan for det går stærkt.
Catarina
30. august 2013 at 07:08Heldigvis har jeg det bedre nu, for i nat har han været så heldig at have værelset helt for sig selv. Jeg er spændt på at høre om han får nogle værelseskammerater, eller om han skulle være så usandsynlig heldig at have værelset for sig selv. 🙂
Vi ønsker jo kun det bedste for vores børn. Men nogle gange er det osse godt at leve radikalt anderledes end herhjemme, for så sættes man pris på bare så forbedringer. 🙂
Som tiden dog bare flyder afsted – Catarina
16. juni 2016 at 06:56[…] Christian og det meste af han habengut, af på vandrehjemmet i Aalborg, hvor hans skulle dele et lille bitte værelse med 3 ungarske studerende. Tristheden i hjertet var fordi ,det ikke lige var den start på hjemmefra-flytningen, jeg ønskede […]