Siden min tidlige ungdom er jeg ofte belevet beskyldt for at være et dampbarn, altså sagt med et smil på læben. Og det er nok fordi jeg ofte ikke kan sidde længe uden at lave noget. Når jeg var sammen med veninderne på café så sad jeg og pillede ved mange ting, stablede salt op peber og folde servietterne. Det er blevet bedre med alderen og nu kan jeg godt sidde og bare hygge mig uden at skulle pille ved alt. Men dampbarnet blev og bliver også brugt når jeg jeg så lavede noget. For, som dengang er jeg enormt effektiv og arbejder igennem, og dermed får jeg meget fra hånden, på ret kort tid, hvis det altså drejer sig om “fysisk” arbejde.
I dag er det manden der har kaldt mig dampbarn. Så snart klokken slog 9, gik jeg i gang med at slå græsplænen, derefter blev den gødet efter alle kunstens regler, ligesom alle bedene også blev gødet. Krukkerne blev der nusset om og også de fik gødning og enkelte blomster plantet om. Alle vinduerne i huset er blevet vasket og pudset. En maskine tøj er vasket og lagt sammen og alt sammen på lidt mere end 2 timer.
Nu er jeg klar til en kort uges arbejde (firmaet holder lukket på fredag) og med udsigt til sommer og sol fra torsdag og frem, glæder jeg mig i den grad til at kunne indtage terrassen, men rosevin og masser af udetid.
4 kommentar
Karin Abildhauge
31. maj 2015 at 16:49Hihi. Eller er du på duracell 🙂
Pyha bliver helt svedt, eller må sige jeg savner det tempo,,,, var selv den der mente det var vigtigt at yde før jeg kunne nyde. I dag skal jeg dele opgaverne ud hen over ugen, hen over dagen eller bare fordele mellem yde og nyde. Det er ikke kun de fysiske skavanker der spiller ind her, det er nok mest den kroniske udbrændthed, der kræver en “slapper” og det er ikke kun et krus te “slapper”, det er helt ro, i en 40 minutters tid, så er jeg klar igen. Det har taget tid at strukturere, men er næsten i mål, og kun næsten, tror det vil komme her hen over sommeren. Det skal smages på og struktureres.
Catarina
31. maj 2015 at 19:42Det er også begrænset hvor hurtigt jeg har lavet noget nu. Men det er stadig rart at kunne få noget fra hånden i en fat og så bare nyde resultatet og dagen 😀
Jeg kan godt forstå du savner tempoet – det må bestemt være svært at vende sig til en andet tempo, pga. den udbrændthed du må leve med. Men jeg tror du er ved at lære det og du ved hvordan du skal fordele energien, så du ikke brænder dit lys i begge ender.
Ha’ en rigtig god søndag aften.
Celena
1. juni 2015 at 13:07I am like you! I have a hard time sitting still and cannot make it through a movie 😉 I guess we will not become inactive, sitting on the couch 😉 Have a great short week! xox
Catarina
1. juni 2015 at 18:15Hi hi, I’m sure we wouldn’t Celena. 🙂
Also a nice week for all of you 🙂