Det var kun Brian der var hjemme. Deres ældste søn på 21 bor inde i Dijon og studere, men arbejder dog lige nu hvor der er sommerferie. Datteren på 18, var med nogle veninder nede ved Nice, hvor der er gang i den.
Vi blev bænket omkring havebordet med kaffe, te og hjemmelavet ferskentærte, og Brian fortalte han, at han faktisk startede på en ny kontrakt hos et andet rederier en Cunard, som var det rederi som vi alle arbejde for for mange år siden og hvor han har fortsat indtil nu. Brian skulle påmønstre i Spanien allerede dagen efter, altså fredag middag. Jeg ved hvordan det er når man står og skal afsted og defor blev vi ikke så længe. Man kommer nemlig ind i sådan en speciel stemning sammen med pakkeriet, man er ved at vende hjernen til, at nu skal man være væk i lang tid. Han ringede til Graldine og fortalte hende at han havde fået besøg og hun aldrig ville gætte hvem det var. Da hun havde gætte lidt (mens vi sad smågrinende i braggrunden), sagde han »Hamborg« og så vidste hun hvem det var. Jeg fik telefonen og hun var helt overstadig og begyndte at vrøvle noget om, at hun nu blev nød til at tage fri fra arbejde. Jeg sagde, at det skulle hun ikke, for vi boede ikke mere end en lille halv times kørsel fra dem. Vi blev enige om, at vi skulle komme til middag den følgende dag (i fredags).
Kl. 19, var vi inviteret til og vi ankom lige på klokkeslættet. Vi startede med noget vin, inden vi begyndte at forberede maden. Snakken gik og vi hyggede os i den grad med den mere snakkende og gestikulerende Geraldine (mere end da vi var yngre). Hvor var det dog bare dejligt at ses igen og da vi først have hørt om hvad vi hver i sær, havde bedrevet tiden med, gik snakken om alt muligt andet. Det føltes slet ikke som om, det er 20 år siden vi sidst sås.
~Geraldine taler med både mund og hænder
~Søren kunne sagtrns tale med, da snakken handlede om andet end »gamle dage«
~Den gamle skole som det lavede om til beboelse – smukt hus
~»En rundkørsel« af en hund, men for pokker hvor er Bastice uimodstålig
~Der snakkes kaffe i køkkenet
Vi sad og nød den lune aften ude på ders terrasse, men dejlig mad, vi og gode oste, mens vi snakkede solen sort og stjerne frem på himlen. Da klokken nærmede sig halv to, brød vi op og kørte tilbage til campingpladsen og hoppede på hovedet i seng. Endnu en dejlig dag i det franske.
8 kommentar
Mette
12. juli 2015 at 08:42Åh som sådan nogle gensyn er dejlige 🙂
Catarina
12. juli 2015 at 15:45Meget Mette 🙂
Karin Abildhauge
12. juli 2015 at 09:32Gensyns glæde, det er vidunderligt, det at snakken ikke kun bevæger sig omkring dengang, at den kan tage Søren med, gør gensynet endnu større.
Jeg tror gerne det er en speciel fornemmelse i luften dagen før dagen, når arbejdet kræver man er hjemmefra. Godt du kunne mærke det, og der var kommet en aftale i hus med Geraldine.
Catarina
12. juli 2015 at 15:47Nemlig det at snakken kunne dreje sig om andet en gamle dage, betød rigtig meget og jeg ved at vi nok kommer til at ses lidt oftere de kommende år 🙂 om ikke andet har vi begge vores respektive mobilnumre 😉
Celena
12. juli 2015 at 11:08Sounds like a great reunion… I love her kitchen- so cosy! xox
Catarina
12. juli 2015 at 15:49It was Celena and there in tyre house was like you imagine a really France country house would look like 😀
Pernille
16. juli 2015 at 22:09Nogen gange ska man bare gøre det. Skønt med sådan et gensyn 🙂
Catarina
17. juli 2015 at 10:10Det var fantastisk Pernille og vi skal helt sikker ses oftere 😀