Helt vildt og vidunderligt gensyn efter 20 år, Del 2

Det var kun Brian der var hjemme. Deres ældste søn på 21 bor inde i Dijon og studere, men arbejder dog lige nu hvor der er sommerferie. Datteren på 18, var med nogle veninder nede ved Nice, hvor der er gang i den.

Vi blev bænket omkring havebordet med kaffe, te og hjemmelavet ferskentærte, og Brian fortalte han, at han faktisk startede på en ny kontrakt hos et andet rederier en Cunard, som var det rederi som vi alle arbejde for for mange år siden og hvor han har fortsat indtil nu. Brian skulle påmønstre i Spanien allerede dagen efter, altså fredag middag. Jeg ved hvordan det er når man står og skal afsted og defor blev vi ikke så længe. Man kommer nemlig ind i sådan en speciel stemning sammen med pakkeriet, man er ved at vende hjernen til, at nu skal man være væk i lang tid. Han ringede til Graldine og fortalte hende at han havde fået besøg og hun aldrig ville gætte hvem det var. Da hun havde gætte lidt (mens vi sad smågrinende i braggrunden), sagde han »Hamborg« og så vidste hun hvem det var. Jeg fik telefonen og hun var helt overstadig og begyndte at vrøvle noget om, at hun nu blev nød til at tage fri fra arbejde. Jeg sagde, at det skulle hun ikke, for vi boede ikke mere end en lille halv times kørsel fra dem. Vi blev enige om, at vi skulle komme til middag den følgende dag (i fredags).

Kl. 19, var vi inviteret til og vi ankom lige på klokkeslættet. Vi startede med noget vin, inden vi begyndte at forberede maden. Snakken gik og vi hyggede os i den grad med den mere snakkende og gestikulerende Geraldine (mere end da vi var yngre). Hvor var det dog bare dejligt at ses igen og da vi først have hørt om hvad vi hver i sær, havde bedrevet tiden med, gik snakken om alt muligt andet. Det føltes slet ikke som om, det er 20 år siden vi sidst sås.

~Geraldine taler med både mund og hænder

~Søren kunne sagtrns tale med, da snakken handlede om andet end »gamle dage«

~Den gamle skole som det lavede om til beboelse – smukt hus

~»En rundkørsel« af en hund, men for pokker hvor er Bastice uimodstålig

~Der snakkes kaffe i køkkenet

Vi sad og nød den lune aften ude på ders terrasse, men dejlig mad, vi og gode oste, mens vi snakkede solen sort og stjerne frem på himlen. Da klokken nærmede sig halv to, brød vi op og kørte tilbage til campingpladsen og hoppede på hovedet i seng. Endnu en dejlig dag i det franske.