Lad mig vare være ærlig… det er sgu ikke det fedeste, at sidde på sin flade røv i et flysæde i så mange timer. Og specielt ikke når der er indlagt hele to mellemlandinger med det forholds lille fly. Det er noget andet end at flyve til Thailand, hvor vi flyver med de store fly hvor der er 4-5 midtersæder. I det fly vi fløj med (og også skal flyve med hjem), er der kun 2 x 3 sæder, 3 i hver side. Heldigvis valgte vi hjemmefra, at vi ville have lidt bedre pladser og derfor sad vi ikke 3 personer på 3 sæder, men kun 2 på 3 sæder og det var et godt valg, men stadig ikke fedt.
Afgang fra Billund forløb planmæssigt og inden vi havde fået set os om, var vi i luften over Jylland, men kursen sat til Rumænien. Vi landede i Bukarest allerede kl. 22:50 (det er godt at have medvind i skyen) og selve tankningen tog ikke mere end 20-25 minutter, kunne vi ikke sådan lige få lov til at komme i luften igen. Der er en regel om, at man ikke må flyve mere end 15 minutter før den normale planlagte afgang, det er altså så en Rumænsk regel, for kaptajnen fortalte, at i andre lufthavne er reglen 30 minutter før planmæssig afgang. Så der sad vi så og ventede på at tiden skulle gå. Kaptajnen havde fortalt, at det ville tage omkring 4 timer og 40 minutter at komme til Muskat i Oman, hvor næste stop skulle være. Det var så nu, at vi kunne få os en lille en på øjet. Hurra for silikone ørepropper“>silikone ørepropper og sovemasker.
Det var nu ikke så meget søvn det blev til for mit vedkommende, men nærmere en god blunder. Jeg følte mig faktisk ret frisk efter den blunder og var egentlig klar til eventyr, men officielt var klokken ikke mere end lidt over to om natten, så jeg burde nok sove lidt mere. Vi fik forøvrigt noget helt ok mad på flyet. Smørrebrød til aftensmad og ok morgenmad efter Oman.
Efter anden landing som var i Muskat, fik vi også et nyt hold flypersonale ombord, der var jo trods alt gået mange timer siden de mødte ind på job og de var helet sikkert en smule brugte. Jeg snuppede endnu en lille blunder, inden morgenmaden, så jeg kunne være frisk de sidste 45 minutter flyver over alle de små øre som udgør Maldiverne. Vi skal hele ned til én af de sydligste øger, så vi kan rigtig nyde synet fra luften.
Nu var det atter ved at blive lyst og jeg nød at kikke ud af vinduet og lige der, mens jeg sad og kikkede ud på verdenen under mig, så jeg i den grad frem til, at jeg snart skulle ud og strække benene og bevæge mig lidt mere frit.
2 kommentar
Karin Abildhauge
25. marts 2016 at 00:17Sikke en lang tur. Og det i de typiske charter eller rute fly, kan mærke hvordan rumpetten kan have det, samt det med masthed pga den trange plads.
Bukarest, får helt lyst til en tur dertil igen, nåh nej har jo ikke yngste at overnatte hos 😄
Catarina
27. marts 2016 at 01:39Det var en lang tur, ikke så slem som frygtet, men alligevel. 😉 Kan godt forstå at Bukarest vækker minder, du havde en skøn tur 😀
PS. Hvis jeg ikke lige får svaret på kommentarer, så er det ikke uvilje, men mere det faktum, at selvom vi har internet, så er det vildt langsomt og specielt når alle er vågne, så enten skal jeg på enormt tidligt om morgenen, eller lige når alle er i bad og klar til at gå til aftensmad eller allerede er i gang med at spise.