Tilbage i 1991 fik jeg dykkercertifikat, det der hedder »open water«, hvilket vil sige, at jeg må dykke ned til 20 meter, i dag er det dog kun til 18 meter, da der er lavet om på reglerne. Hvis man skal dybere ned, skal man tage ekstra “moduler”. Jeg har ikke brugt mit certifikat i hen ved 23 år og derfor, kan jeg ikke bare lige sådan hoppe i vandet (selvom jeg må), eller det er i hvert fald ikke forsvarligt overfor en dykkermakker.
Jeg havde egentlig ikke regnet med, at jeg skulle ud og dykke, men Søren mente, at jeg i det mindste skulle prøve det der hedder et prøvedyk, nu da de tilbød det på hotellet. Jeg snakkede med hollandske Jens, som er dykkermaster og instruktør og fortalte han, at jeg havde certifikat, men godt ville have et prøvedyk, da det var længe siden jeg sidste havde dykket. Han mente, at det ville være synd for mig, at få et prøvedyk, da man på et prøvedyk ikke gør meget selv, men nærmest bliver holdt i hånden, hele tiden. I stedet synes han, at jeg skulle have et »refresh dive« hvor jeg skulle lave nogle øvelser under vand. De øvelser er nogle som man også bliver udsat for når man er under uddannelse.
Tirsdag, dagen før vi skulle hjem, hoppede jeg så ombord på en båd med kurs ud i atollen. Jeg samlede selv alt mit udstyr og efterfølgende blev det lige tjekket af Sango Ho, som skulle være min dykkermakker og godkende mine små test under overfladen. Alt var i skønnest orden.
Da vi var ved et stort rev, hoppede Sango først i vanden og jeg fulgte efter. Den første test var lige at finde ud af om jeg havde nok bly på, så jeg kunne stå vandret i vandet med alt luften ude af min BCD (vesten hvorpå flasken er sat fast og man kan lede luft ud og ind af) Jeg skulle lige have to kg mere på, da jeg steg opad uden luft i min BCD. Den næste test var at fylde vand i masken og så tømme den under vand. Den teknik er ret let og en jeg også bruger, hvis jeg får vand ind, mens jeg snorkler. Næste test var at “tabe” regulatoren (den man trækker været igennem) og så finde den igen, uden at kikke efter den, samt have luft nok tilbage til at blæse vandet ud af den. Også her fik jeg “kapsalve” af Sango. Derefter begyndte vi at arbejde os længere ned end de 5 meter vi indtil da havde været på. Da vi nåede q18 meter, lavede jeg endnu et par test, nemlig stå lodret i vandet og kun ved hjælp af min vejrtrækning, bevæge mig lidt op og lidt ned. Næste test var næsten magen til, men bare vandret. Sidste test var at ligge på ryggen og kikke op mod overflade. Jeg bestod alle test og resten af dykket nød jeg bare at være under vand igen. Tiden ved nu ved at være inde til, at vi skulle til at bevæge os op til 5 meter, hvor vi lige skulle ligge nogle minutter for at dekompressioner (få de giftige gasbobler i blodet minimeret), inden vi tog de sidste meter op til overfladen.
Jeg fik ikke filmet så meget da jeg bare stornød dykket, men her er små 30 sekunder, som slutter af med, at vi så et par delfiner muntre sig i vandet, på vores sejlads tilbage til hotellet.
4 kommentar
Karin
3. april 2016 at 07:07Fedt, du er så sej Cat.
Forstår godt du lige ville stornyde dit dyk, når det er så mange år siden du sidst har været nede i denne dybde. Der vil jo gå sekunder fra, med tjek af kamera og tilpasse vinkler etc.
Catarina
4. april 2016 at 07:24Det var vidunderligt at være under overfladen igen og jeg håber ikke der kommer til at gå så mange år til jeg atter gør det. 😀
Helle K.
13. april 2016 at 16:25Hold nu op – der er ikke noget i verden, jeg har mindre lyst til end at dykke – næsten – men fedt for dig at du kom under igen.
Catarina
14. april 2016 at 07:24Hi hi, jeg har altid synes den verden var enormt spændende og det var også derfor jeg i sin tid to det certifikat 😀