Ferie er hvor der for alvor er forår

Påskeferien bliver i år tilbragt under franske himmel, der hvor foråret allerede er slået igennem og temperaturene om dagen ligger på 20°C.

I onsdags, hvor vores Påskeferie startede, var jeg den af os der var først hjemme og dermed var det også mig der sørgede for at de sidste småting til campingvognen blev klaret samt få installeret vores hussittere. Samtidig med at Søren rullede ind i indkørslen, var jeg ved at sætte campingvognen på bilen. Vi hilste af med hussitterne og kl. 16:45 begyndte vores tur sydover.

I løbet af dagen havde jeg fra kontorvinduerne set at der hen over Fyn havde været flere køer på motorvejen og derfor valgte vi at køre af landevejen indtil vi ramte Årup. Vi slap også for køer på Fyn, men da vi ramte motorvejssammenfletningen lige efter Fredericia, ramte vi samtidig også den første kø. Den strakte sig helt til efter Kolding men heldigvis var det så også slut med køer i resten af Danmark.

Lidt i 7 om aftenen, krydsede vi grænsen til Tyskland og dermed også en rute som potentielt kan give kø, da der fra Flensburg og til Hamburg er hele 7 vejarbejder. Til vores held gled vi igennem alle vejarbejder uden næsten at mærke forhindringerne og allerede klokken 21 kørte, vi igennem Elb-tunnelen.

Vi havde på forhånd valgt, at vi ville ind på Campingpark Scandinavia, en campingplads ved Soltau, tæt på motorvejen, hvor det er muligt at holde uden for selve campingpladsen og sove. En såkaldt trasitplads. Lidt i 10 onsdag aften, trillede vi ind på transitpladsen og gik i seng, efter nogle dejlige- men krævende timer på vejen, pga. regnen som havde fulgt os fra grænsen af.

Når man lægger sig tidligt, så vågner man også tidligt. Det gjorde vi også, og dermed fortsatte vores rejse sydover allerede klokken 4:45, næste morgen. Det er dejligt at kører på motorvejene sådan en tidlig skærtorsdag, for det er nærmest ingen på vejene og det var først henad 7:30 at der kom lidt mere trafik, men ikke meget, hvilket undrede os lidt, for skærtorsdag er så vidt vi ved ikke en helligdag i Tyskland.

Lidt over 9, var vi ved at være en smule brødflove og derfor snuppede vi lidt morgenmad, inden vi fortsatte vores rejse. Morgenmaden var bare det vi nu havde med os i vognen hjemmefra, men vi hyggede os i den kolde vogn, som vi først satte varme på da vi skulle spise og dermed var den ikke helt så varm som vi kunne ønske os, men vi blev mætte.

Ved Frankfurt, var der til gengæld en del mere trafik, men ikke mere end forventet for en af de større byer i Tyskland, men vi skulle lige være den tand mere skarp, end vi indtil da havde været, ikke at vi kører uopmærksomt, for det gør vi bestemt ikke når vi kører bil.

Resten af tur igennem Tuskland gled fantastisk og jo længere vi kom ned, jo flottere blev vejret. Vi kunne også efterhånden se på klokken, at vi var længere fremme end hvad vi havde planlagt hjemmefra. Klokken 13:55 smuttede vi ind i Frankrig ved Mülhouse.

Det første stykke motorvej er i Frankrig er en smule træls, ikke i bedre stand end mange af de gamle danske, det er først når man når til de betalende veje, at de bliver excellente veje at køre på. De gange vi er i Frankrig i sommerferien, tager vi bare landevejene eller de betalingsfrie motorveje, for vi har jo masser af tid og intet vi skal nå, men på denne tur, har vi desværre ikke masser af tid, og der derfor snuppede vi selvfølgelig de betalende motorveje.

Efterhånden gled trafikken så godt at vi kunne se, at vi ville være ca. 250-300 km længere nede end hvad vi havde forventet hjemmefra og dermed behøvede vi ikke en overnatning nord for Lyon, men kunne fortsætte til syd for Lyon. En hurtig beslutning blev dermed taget. Vi ville ikke fortsætte de ekstra ca. 200 som der var til vores destination, for det var for langt at kører, når vi havde kørt det meste af dagen. Nej, i stedet ville vi tage et par overnatninger lige her, hvor vi så ofte har kørt ind.

Vi forventede at lande på pladsen omkring kl 19, hvis alt vel og mærkede kørte smertefrit igennem Lyon som det plejer. Plejer var så død i går, for det kørte slet ikke, nærmest tvæt i mod. Vi kørte i kø igennem hele Lyon og dermed tog turen en time mere end den plejer. Grunden til køen, så vi da vi kom ud af Lyon. Et enkelt lille uheld, gjorde udslaget midt i myldertiden og de mange mange tilkørsler til motorvejen, som er i gemmen hele Lyon by. De der har været i Lyon ved at motorvejen snor sig igennem byen, rundt om bygninger og der fra mange steder, er muligt at kører på og af.

Vi ankom til her, omkring 20:30 og campingmutter, stak hoved ud af deres hoveddør, for at se hvem der kom, vinkede jeg og hilste. Så skal jeg ellers lige love for, der kom fart på hendes mundtøj og hun råbte på campingfatter, som stadig var inde i huset. Så var der ellers dømt den helt store franske modtagelse, med kindkys og masser af snak og alt det inden vi havde fået spændt vognen fra.

Lige inden det blev mørkt, en halv times tid efter, hilste vi af og vi fik os installeret. Derfra gik det slag i slag. Søren sørgede for vand og strøm til vognen, men jeg fik lavet lidt mad. Da vi havde spist, stod dem på afslapning og lidt i 10, var det godnat for os.