Menu
Camping i Europa / Campingferie 2020

Et smut til den historiske by Albi

Efter nogle dejlige afslappende dage med læsning ved floden og flittige besøg ved poolen, var det tid til en lille udflugt. Vi ville til byen Albi, som vist nok skulle have en flot kirke og lidt andet at kikke på. Som den vakse læser kan se, så skriver jeg vist, for vi havde som sådan ikke læst meget om byen, men derfor kunne vi jo godt køre en tur derned.

Albi

Inden afgang fra campingpladsen i Cahors, fik vi en kop kaffe, men ingen morgenmad, da vi tænkte at vi kunne finde lidt i Albi. Under Albis store overdækkede markedet inde i centrum, fandt vi en parkeringskælder som havde masser af ledige pladser. Covis-19 var jo i sommer stadig en del af hverdagen og da det var søndag, var der ikke så mange mennesker i byen, som jeg kan forestille mig på de andre dage. Vi gik ind i markedet og fandt en bager som også solgte kaffe. I markedet er der borde rundt omkring, sådan at man kan købe mad hos de forskellige stande og så sætte sig og spise hvor man har lyst.

Vi nød en blanding af morgenmad og frokost sammen med en kop kaffe, inden vi gik ud for at se på byen.

Sainte-Cecile Katedralen

Sainte-Cécile katedralen i Albi som blev bygget i det 13. århundrede, er den største murstensbygning i verden. Katedralen ligger højt på en bakke over floden Tarn, og ligner mere en fæstning end en katedral – og det er ingen tilfældighed.

Historie

Byggeriet på katedralen Sainte-Cécile katedralen begyndte i 1282, under ledelse af Bernard de Castanet (1277-1307), som var biskop af Albi og chefinkvisitor. Det blev bygget som en defensiv fæstning og styrkeerklæring efter Albigensian Crusade (1209-1229), en hellig krig ført af den katolske kirke mod de kættere katarer og greven af ​​Toulouse. Byggeriet blev for det størstedelen udført i 1383, men katedralen var først fuldstændig færdig i 1492.

Vi ville utroligt gerne have være ind og se kirken indefra, men lige den søndag hvor vi var der, øvede koret og kirken var lukket for offentligheden. Vi have hjemmefra læst om katedralen og hvor urolig den er dd, og det var nettop derfor vi var kørt til Albi. Men det må blive en anden gang hvor vi er i Albi.

Musée Toulouse-Lautrec

Nå nu vi ikke kunne komme ind og se katedralen, valgte vi i stede at smutte ind på Toulouse-Lautrec museet, som ligger som nabo til katedralen. Det var slet ikke nogen dårlig idé, for det var et meget spændende besøg.

Det er ikke sikkert, at man sådan lige kan huske, at være stødt på Henri de Toulouse-Lautrec, men man er helt sikkert stødt på nogle af han plakater af det parisiske miljø.

Henri de Toulouse-Lautrec

Henri de Toulouse-Lautrec blev født i 1864 i Albi i det sydlige Frankrig. Hans familie var aristokratisk, men hans forældre var fætre og kusine, og denne indavl førte til, at han led af svage knogler. I sine tidlige teenageår brækkede han begge lårben i to forskellige ulykker og de derfor voksede ikke helt normalt. Som voksen målte han ikke mere end 1,52 meter.

Det var vikeligt et meget meget interessant museumsbesøg og et jeg helt sikkert gerne vil besøge igen. Mange af værkerne er så nutidige og alligevel så “gammeldags” på en og samme tid.

Nogle gange er det værd at forberede sig en smule inden en udflugt og ofte er det netop det vi gør, dog ikke denne gang og det skulle vi have gjort. Der er så meget at se i Albi og vi skal helt sikker besøge byen en anden gang, men først når verdenen igen er mere eller mindre fri for Covid-19. Til den tid, vil vi nok også finde en campingplads lidt tættere på byen, så vi kan besøge den af flere omgange.

1 kommentar

  • Kirsten / Helt ude Vestpå
    16. januar 2021 at 23:46

    Det er så dejligt, når man bliver så positivt overrasket over et sted man besøger. Jeg kender godt det, at man bliver nødt til at vende tilbage for at udforske mere af stedet, sådan har vi det med flere steder vi har besøgt. Det er ellers en flot og lidt speciel katedral de har i Albi, ærgerligt I ikke kunne komme indenfor, så det må vente til næste gang.

    Fortsat god weekend.

    Kh.
    Kirsten

    Reply

Skriv en kommentar