Tuen hjem

Vi kørte fra Cahors om fredagen, et par dage tidligere tidligere end beregnet. Men vejrguderne lovede regn de næste par dage og vi havde ikke lyst til at skulle stå i regnvejr og pakke samme.

Ved 17 tiden fredageftermiddag, trillede vi ud fra pladsen med kurs mod Danmark. Vi kørte så ikke den direkte vej som ville komme over Rheinland-Pfalz og Nordrhein-Westfalen, valgte vi at kører nordvest over mod Mulhouse og derfra ind i Tuskland og på A5 for til sidst havne på A7.

Efter en 3 timers kørsel, var vi ved at være lidt sultne og besluttede os for at finde en resteplads, hvor vi kunne side og nyde vores mad udenfor, men også kunne bruge til overnatning. Vi fandt en dejlig plads, hvor der decideret var pladser til campingvogne, sådan at vi ikke skulle lige op af en lastbil og specielt en kølevogn.

Ved siden af os, kom der så en ældre campingvogn, men en lille fransk familie. Et ungt par med en lille datter, som også skulle have mad. De ville dog kører videre et par timer endnu, men vi snakkede lidt og det viste sig, at den unge kvindes bror havde studeret i Danmark og de derfor havde besøgt Danmark hele to gange.

Natten bød dog på mange opvågninger, da det blev et voldsomt tordenvejr, med masser af regn, lyn og buller og brag.

• 

• 

• 

Hend af halv 6 tiden besluttede vi for at kører vire, på det tidspunkt var uvejret drevet videre og vi var nu lysvågne. På den sidste tur på igennem Frankrig, kunne vi virkelig se, at der havde været et uvejr hen over os, alle rabatterne var fyldt med afrevne kviste, blade og andet skidteras, men derud over var der ingen trafik sådan en lørdag morgen, og det fortsatte stort set til grænsen til Tyskland.

Små hundrede kilometer fra grænsen, var det også tid til den sidst betaling i denne omgang. Vi kørte ind i Tuskland og nu var det min tur til at overtage rattet. Vi vidste af erfaring, at så snart vi passrede grænsen, ville der være mange fler biler og ikke mindst lastbiler på vejene, men det var næsten ikke. I de ca 4 timer jeg kørte, overhalede jeg kun ca 10 lastbilder og det var også ca. det antal vi så. Jeg undrede mig meget og vi snakkede også om det, for vi kunne se, at der holdt mange lastbilder inde på alle restepladserne. Restepladserne plejer normalt at være fyldt om søndagen, da der jo er kørselsforbud, men det var lørdag og de hold der “allerede”. Underligt!

Da Søren overtog rettet, satte jeg mig og Googlede på tysk, og det stod hurtigt klart, at det var noget ny. Det ny tiltag tyskerne har indført er:

• For at lette turisttrafikken om sommeren, har man nu udvidet kørselsforbud for lastbiler over 7,5 tons, sådan at de 7,5 tons tunge lastbiler ikke må kører fra 1. juli til den. 31. august i tidsrummet mellem kl. 7 – 20. Forbuddet gælder på fleste tyske motorveje.

Og de eksisterende er at:

• På søndage og helligdage må lastbiler med en totalvægt på over 7,5 t ikke køre mellem midnat og kl. 22. Kørselsforbuddet på søn- og helligdage gælder kun for godstrafik i den kommercielle sektor. Det betyder, at hvis lastbilen har en totalvægt på under 7,5 t, falder den ikke under kørselsforbuddet på søndage og helligdage.

Så gav det hele ligesom mening at vi mødte så få lastbiler.

Da det begyndte at blive aften, fandt vi en lille resteplads lige efter Kassel hvor vi ville få lidt aftensmad og sove.Det var en dejlig plads, men en skøn udsigt. Igen vågnede vi tidligt og kørte videre mod nord, og igen med halvt tomme veje.

Det var en smuk tur og selvom vi hend af formiddagen ramte Elbtundlen, så var der virkelig ikke mange biler. Vi landende herhjemme i Odense ved 15 tiden og fik derefter tømt vognen, lige inden det gav sig til at regne. Vi udskød rengøringen til næste formiddag, for der kunne vi se det ville være tørvejr. Da vogne var fin og ren kørte Søren den ud hvor vi har den stående.

Vi nød begge, at vi kun havde vasketøj der skulle klares. Ingen have der skulle trimmes og ingen græsplæne der skulle slås.

Vi er bare SÅ VILDT GLADE for, at bor her i byen og vi ELSKER vores lejlighed.