Sikke en fest, vi har haft nu i nat

Torsdag var Søren med til koncert sammen med vores veninde. Vi kom lige som koncerterne skulle gå i gang, og vi var så heldige at finde et godt sted at stå, nemlig under et af de store træer. Så da småbygerne begyndte at trække ind over Odense, stod vi godt i læ. Det eneste der egentlig var ret så dårligt ved hele arrngementet, var lyden. Det var som om de havde glemt at skrue op for sangerens mikrofoner, så hverken ved sang eller snak, kunne vi høre hvad der blev sagt. Men godt vi kendte numrene og selv kunne synge med. Så vi havde en fest.

Fredag ville Søren ikke med og vi andre valgte vi at springe Fyr og Flamme over, for i stedet at tage ned på Lørups (Kim Larsens foretrukne bar i Odense) hvor Sussi og Leo spille. Til at begynde med, var der faktisk pænt med solskin og fadøllene røg hurtigt, men så skal jeg eller lige love for, at der kom nogle gevaldige regnbyger. Men skidt pyt, vi havde regntøj på og sikke en fest de 2 Nordjyder kunne levere.

Da Sussi og Leo sluttede bevægede vi os op mod kongenshave og fik parkerede cyklerne og så eller ind på pladsen. Denne gang i modsatte side af torsdagens plads.

Mens jeg stod der i regnen, undrede jeg mig lidt over, at der ikke var flere på pladsen og der slet ikke var udsolgt. Måske det var regnen, men måske er der stadig en del der ikke ønsker at være så mange sammen. Eller også var det fordi der ikke måtte være flere inde i de 3 zoner som vi var opdelt i, på grund af de stadig eksisterende restriktioner.

Begge dage kunne vi virkelig mærke den umiddelbare glæde som alle havde ved at vi igen kunne komme ud. Det var som at se køerne komme på græs om foråret. Smilene var store, der blev kysset, krammet og stået tæt – og ja, der blev givet gas på alle planer. Da jeg vågnede lørdag var det med en noget rusten stemme. Men hvor var det bare nogle fede koncerter.