Hvordan går det så?

Jow tak det går ganske fint. Jeg har vænnet mig til, at jeg ikke er så mobil, selvom jeg da må sige, at jeg glæder mig helt vildt til at jeg bliver fri for “klodsen om benet”.

Hvad sker der ellers?

Jeg har faktisk helt glemt at fortælle at jeg sidst i november blev klippet korthåret. Søren synes det er en kende kort og Asbjørns kommentar var:

Det er da fjollet bedstemor

Asbjørn

Han plejer at komme hen når han er lidt træt og sige at han gerne vil nulre mit hår, så slår jeg det ud og han sætter sig tæt op af mig og nuller hår. Mens det var lidt svært med det korte. Så det må vist heller få en smule længde igen.

Strikke kan jeg men…

Ja, god er og bliver jeg nok aldrig. Men nu jeg har ikke har været så mobil som jeg plejer, fandt jeg også strikke pindene frem igen. Det er sørme længe siden jeg har strikket og specielt med to farver og jeg skal hilse at sige at mønster med farveskift, er skisme ikke mig. Men jeg fik da strikket en lille trøje. Jeg undlod bærrene på trøjen, jeg kunne hverken strikke dem, ej heller brodere dem på (prøvede 3 gange og opgav).

Udenbys

Vi har også være til 70 års fødselsdag hos vores svoger, i Vejle. Det var rigtigt hyggeligt at få set den del af familien, da det ikke er alle vi sådan lige ser til hverdag.

Og jeg skal lige hilse og sige, at jeg nød at komme på langfart – selvom Vejle ikke er langt væk, så var det dejligt at være på tur igen, og med en den smukke solnedgang var det jo næste som om vi var på vej sydover med campingvognen.