Rugbrød på den nemme måde

Siden april har jeg bagt vores eget rugbrød. Det begyndte egentlig med, at jeg læste, at køberugbrød ikke bare er forarbejdet, men faktisk hører under ultraforarbejdede fødevarer – selv dem, der kaldes “håndværksbagte” og “med surdej”. Der var mere konservering og tilsætning, end jeg havde troet.

Så jeg besluttede at prøve at bage vores rugbrød selv. I min søgning faldt jeg over Rugkoppen fra Danish Rye & More samt deres startpakke, og jeg tænkte, at det måtte være til at overskue – og det var det også.

Rugkoppen er sådan et lille alt-i-ét-redskab til rugbrødsbagning. Den fungerer først og fremmest som surdejsbeholder, men den er også målebæger til alle kernerne, melet osv. I selve koppen måles rugmel, vand og rugkerner af, og låget har to små rum: det store bruges til kerner, og det lille til salt og honning eller sirup. Den er lavet af porcelæn med et mørkebrunt, uglaseret låg (glaseret indvendigt), og det er faktisk ret praktisk, fordi alt er samlet i koppen. Og for at det ikke skal være løgn, er opskriften trykt direkte på den udvendige side. Det er det, der gør det så dejligt nemt og hurtigt at smække et brød sammen.

Jeg blander dejen sidst på eftermiddagen dagen før. Rugmel, kerner, lidt hvedemel, vand, surdej osv. – det hele røres sammen i en skål med en røreske. Inden jeg tilsætter salt, honning og kerner, tager jeg en lille portion dej fra, som bliver min surdej til næste rugbrød. Jeg bager kun en halv portion ad gangen og bruger en af de gammeldags rugbrødsforme af stål med låg.

Så får dejen lov at hæve natten over, og næste morgen – som regel ved femtiden, senest seks – sætter jeg den i ovnen. 70 minutter senere dufter hele lejligheden af friskbagt rugbrød.

Efterhånden har jeg fundet min rytme. Jeg giver dejen lidt ekstra vand, fugter overfladen godt og lader den hæve længe. Resultatet er et brød med sprød skorpe, saftig krumme og den dér lækre, dybe smag af rugbrød.

Det er nu blevet til en fin rutine, og jeg tror ikke, vi sådan lige foreløbig går tilbage til køberugbrød. Medmindre surdejen dør. Det er sket en enkelt gang for mig, og der måtte vi købe et. Men så var den nye surdej klar til brug, og vi fik igen vores hjemmelavede rugbrød.

Når vi er på ferie, stiller jeg bare surdejen i køleskabet og når vi så kommer hjem, får den lov at stå lidt på køkkenbordet igen, så vågner den hurtigt og er klar til næste bagning.