Menu
Kunst, kultur, sport, mad & vin / Teknologi

Harry Potter og jeg

Bente fortalte i går i et indlæg på hendes blog, at hun læste Harry Potter bøgerne, først som højtlæsning, senere for hendes egen skyld. Jeg kan tydeligt huske da jeg købte den første bog om Harry Potter, det var udelukkende for at læse højt for Christian. På det tidspunkt vidste jeg, og sikkert heller ikke ret mange andre, at der ville komme 7 bøger om Harry Potter. Aftenen kom og det var nu tid til godnatlæsning så jeg startede på Harry Potter og de vise sten. Da første kapitel var læst og jeg havde sagt godnat til Christian, satte jeg mig ud i køkkenet og læste videre, for den var simpelthen for god til at lægge fra sig. Efterfølgende jeg har også slugt de seks andre bøger, simpelthen fordi et godt eventyr stadig er kan får mig ind i fantastisk levende fantasiverdenen.

På et tidspunkt, da alle drengene selv kunne læse, havde jeg en af bøgerne med på campingferie, det var dengang vi stadig telt camperede, der spurgte de mig om jeg ikke nok ville læse godnathistorie for dem og selvvfølgelig ville jeg det. Så der sad jeg, midt i deres telt med en lille lampe og drengene liggene i hver deres kabine og læste højt. Total hygge. 🙂

Nu har den nye og sidste film i rækken af Harry Potter film ramt det hvide lærrede, godt nok kun første del, anden del må vi vente med til sommer. Jeg har også set de andre, men denne her venter jeg med at se til de begge kmmer på DVD, for jeg vil ikke vente over et halvt år på fortsættelsen. Kald mig bare småskør, men sådan havde jeg det også med Ringenes Herre, som jeg nød at læse i streg og så den også en aften ud i en kører. 😉

9 kommentar

  • Catarina
    19. november 2010 at 14:50