Menu
Hverdagen / Motion

Julespin og gåsegang

Efter 4 fede timers julespin, en let frokost, et bad kørte jeg nemlig med sønnike i Rosengårdscentret, hans pc skulle igen til reparation og han manglede at købe et par julegaver. Det er altså ikke den fedeste oplevelse at tage i Rosengårdscentret den sidste lørdag for jul. Er du gal hvor er der mange mennesker og de 3000 parkeringspladser var alle optaget, så vejen blev i dag brugt som p-plads. Vi var indstille på at der var mange mennesker og derfor trak vi bare på skuldrene og sagde “pyt”, når gåsegangen blev en kende for langsom. Vi rundede Cold Stone og snuppede en af deres fantastiske is, inden vi fik klaret de sidste ærinder.

Nu er benene er smidt op i sofaen og pc’en står på skødet, det mener jeg selv jeg har fortjent. I aften skal der hygges med Glögg og tv, så jeg håber der er noget er er værd at se på en af vores 5 kanaler.

~De sidste 10 minutter er udstrækning. 🙂

Ingen kommentar

    Skriv en kommentar