Dette indlæg har været undervejs et stykke tid, og jeg har haft mange overvejelser omkring om jeg skulle udgive det eller ej.
Der er mange som skriver om divere nedture og andre øv’er som rammer dem der, lige midt i livet. Og lige så mange synes, at en blogger uden nedtur, eller øv’er ikke blogger fra hjertet og derved ikke helt er åben.
Der er tit jeg ikke skriver et indlæg, simpelthen fordi det nok vil blive modtaget med, “hold kæft en jubelidiot”. Det er rigtigt, at livet består at op og nedture, og det er det, der gør det til et liv. Men mange glemmer, at nogle mennesker har oplevet så mange “nedture” tidligere i deres liv og har deraf lært, ikke at lade sig slå ud. Jeg er én af dem.
Jeg har været langt nede mange gange tidligere, længe før jeg begyndte at blogge, og det har gjort mig stærk, men også meget taknemmelig for hvordan mit liv er nu og hvordan jeg er nået dertil. Så når jeg ikke skriver om negative oplevelser eller ting af den art her på bloggen, så er det vitterligt fordi jeg ikke oplever dem. Andre vil måske sige, at dette eller hint, ville være negativt og en rigtig øv’er, men jeg ser nok bare lysere på tingene nu, og det er jeg glad for det. Jeg hænger mig ikke i det sure, men lader det slippe.
Om jeg så derved ikke kvalificer mig som rigtig blogger, det kan godt være. Men hvor er manualen til det at være blogger? jeg er nemlig ikke stødt på den.
Jeg er glad for livet og det det har budt mig, men også for hvad det vil byde mig, for det er nemlig det der gør mig til mig. Og heldigvis er der en lille håndfuld andre mennesker som osse er glad for at jeg er mig, rigtig blogger eller ej.
28 kommentar
Catarina
17. december 2011 at 17:09