Nostalgisk aftenhygge

I aftes fandt jeg en film lavet helt tilbage i 2006. En film fra julefrokosten i det forrige firma jeg arbejdede i. Jeg smed den på Apple Tv og sad så eller og grinede for mig selv.

Firmaet havde dengang tradition for at, alle medarbejder, i de lande hvor firmaet havde afdelinger og de løse, hvor der kun var konsulenter, blev inviteret til Danmark for at deltage. Jeg var dengang i julefrokostudvalget og det betød, at vi selv stod for underholdningen mellem hovedretten og desserten. Det år, havde firmaet desuden 110 års jubilæum så vi fandt på at ville holde en Eurovision Song Contest, hvor de repræsenterede lande skulle være de lande hvor firmaet havde større kontore, det vil sige Sverige, Norge, UK og Danmark. For Sverige skulle Abba optræde med ‘Waterloo’, Norge med Bobbysocks med ‘La det swinge’, Cliff Richard med ‘Crongratulation’, og sidst men ikke mindst, Danmark med Birthe Kæjr som skulle synge ‘Vi maler byen rød’.

Da det ikke var alle i festivalen, der var så glade for at synge (for ja, vi sang rigtige), så var vi to piger som måtte på venen to gange.

Jeg beklager den ringe billede kvalitet, men videoen er i den bedste kvalitet og skærmillederne her nedenfor, viser det ret så tydeligt.

~Her ses de to værter, som introducerede hvert nummer og det forgik selvfølgelig på dansk, svensk, norsk for herrens vedkommende og engelsk, fransk og spansk, for kvindens.

De første der gik på venen var Abba og som det kan ses lignede vi vildt meget de rigtige. 😆 Mændene var blevet til Frida og Agneta og jeg og B, var Björn og Benny. Det er mig yderst til venstre.

Næste mand på senen var Cliff Richard og han kunne virkelig charmerende alle vores 150 kollegaer med sin sang.

Så blev det Norges tur og mens Cliff sang, havde B og jeg, været ude og skifte fra mandetøj til noget lidt mere feminint. For pokker hvor var jeg nervøs da vi hoppede op senen. For et er at synge på engelsk, noget andet er norsk. Men det kik rigtigt godt og jeg tror de fleste kan se, at det er mig til venstre.

Birthe Kjær sluttede af og som det kan set, er det een meget høj og ikke særlig køn Birthe, og det var selvfølgelig en mand der spillede Birthe.

Efter en kort votering og med salen som sidste dommere, var det selvfølgelig Danmark der vandt. Og alle deltager gik på senen en sidste gang.

En skøn aften, hvor vi var flere som virkelig fik rygget vores grænser.

Sjovt at gense den video og sjovt at tænke tilbage på alle de julefrokoster, jeg igennem tiden har oplevet med det firma.