Menu
Bageriet

Mini napoleonshatte

Efter at have tilbragt en del timer i Herning og efterfølgende kikket kataloger igenne herhjemme, blev vi lidt lækkersultne. Vi havde noget rå marcipan i fryseren, så vi besluttede at lave en stor portion mini napoleonshatte. Og jeg skal hilse og sige at de er super gode. Så gode at jeg skyndte mig at smide nogle poser i fryseren, for ellers var vi alle nok endt med mavepine. 😉

Napoleonshatte

Hvis du har lyst til at prøve selv, får du lige opskriften her. Vær opmærksom på at du får 60 stk. ud af denne portion, så den kan sagtens halveres.

Mørdej ingredienser:
• 300 g. blødt smør
• 200 g. flormelis
• 600 g. hvedemel
• 2 hele æg

Fyld:
• 500 g. ren rå marcipan
• 200 g. sukker
• 3 stk. æggehvider

Pynt:
• 150 g. overtrækschokolade

Fremgangsmåden for mørdej:
• Alle ingredienserne æltes sammen til dejen er ensartet
• Stil dejen koldt i ca. 1/2 time

Fremgangsmåde for fyldet:
• Marcipanen, sukkeret og æggehvide røres sammen
• Lad massen trække i ca. 1 time så sukkeret bliver helt opløst

Napoleonshatte
~De formede hatte

Sådan laves hattene:
• Mørdejen rulles tyndt ud og udstikkes i med et ca. 8 cm. glas eller andet i den størrelse
• Læg de udstikkede dejcirkler på en bageplade med bagepapir
• I midten af hver cirkel lægges en lille el lille klump fyld, ca. 1 stor tesk. (Tip tag en lille smule vand på hænderne, så klister massen ikke)
• Fold nu mørdejen op omkring fyldet med ét tryk tre steder, så de bliver som napoleonshatte.

Når alle kagerne er kølet helt af, smeltes noget overtrækschokolade over et vandbad og smøres på undertiden af alle hattene.

Napoleonshatte

12 kommentar

  • Annemette
    23. februar 2013 at 22:42

    Uhhh nomnom de ser gode ud 😛

    Reply
    • Catarina
      24. februar 2013 at 08:44

      Det er de bestemt osse. 😀

      Reply
  • Koh-I-Noor (Bettina)
    24. februar 2013 at 07:19

    Jeg bliver vist nødt til at kigge forbi din fryser… 😉

    Reply
    • Catarina
      24. februar 2013 at 08:44

      Hvis du gør, så sig lige til, for så kan du da godt få lidt kaffe eller te. 😀

      Reply
  • Susanne
    24. februar 2013 at 11:19

    Øj de ser lækre ud, de må stå for skud næste weekend her i huset 🙂

    Reply
    • Catarina
      24. februar 2013 at 11:31

      Pas på Susanne, de smager af flere, når du først får begyndt. 😛

      Reply
  • Mia
    24. februar 2013 at 12:06

    Nej hvor ser de lækre ud!!!

    Sådan et par stykker kunne jeg sørme godt lige spise 😉

    Reply
    • Catarina
      24. februar 2013 at 12:40

      De smager osse virkelig godt, så godt at jeg ikke tør tage flere op af fryseren, da jeg eller ville spise mig en pukkel til. 😀

      Reply
  • Pernille
    25. februar 2013 at 00:24

    Uhm.. Det lyder lækkert 🙂

    Reply
    • Catarina
      25. februar 2013 at 07:10

      De var lækre Pernille og jeg kunne snildt have spist mange flere end jeg gjorde. 😉

      Reply
  • Helle
    17. januar 2019 at 17:26

    Hvor høje grader giver du dem og hvor længe?

    Reply
    • Catarina
      17. januar 2019 at 20:26

      Bager dem ved 200 grader i ca 8 minutter eller til de er gyldne 😀

      Reply

Skriv en kommentar