Tøse-Runden 2013 – med gode ben og ømme bagender

Jeg havde en super fin tur til Køge i fredags og der var ikke nogle trafikale problemer af nogen art. Jeg ankom til hotellet 5-10 minutter før Pia og en lille kvarter efter Pia var kommet, ankom Lone osse. Det gode vej gjorde at vi hurtigt tjekkede ind og begav os ned i byen. Med os havde vi Pias og min cykel. Pias cykel skulle have sat sadlen en smule mere op og jeg havde tidligere på dagen haft lidt problemer med at få nok luft i dækkene. På gågaden, lige over for Kirken, fandt vi en lille hyggelig cykelsmed, som hjalp os og da vi ville betale, sagde den søde mand i den blå kittel (cykelsmeden) at det skam ikke kostede noget. Sikke en service.

For ikke at skulle stå før op end nødvendigt for at hente vores startnumre på rådhuset, blev vi enige om at hente dem inden vi ville finde et sted at spise. Det var hurtigt klaret og vi smuttede ud på gågaden igen og fandt den restaurant, det sidste år var umuligt at få bord på. I år var der ledige borde og vi bestilte hver en stor øl.

Mens vi ventede på maden, skulle vi tjekke vores startnumre ud og finde ud af hvordan chippen til cyklen skulle påmonteres, det var menlig ikke samme slags chip som sidste år, men et papir med mummer på og nogle bløde dimser bag på, som så viste sig at være chippen – hele herligheden skulle monteres på styret med nogle strips.

Efter maden, loppede vi ned forbi Paradis is, for Pia og jeg skulle have en portion af deres lækre lakridsis med tilbage på hotellet hvor vi ville side og hygge med lidt kaffe og te. Senere på aftenen, gik vi igen ud i det skønne vejr med både rødvin, kaffe og te. Efter en masse snak, grinen og udehygge, blev vi enige om at det nok var bedst at vi gik i seng og fik lidt søvn.

Vi aftalte at vi nok heller måtte sætte vores telefoner til at ringe kl. 05:45, for vi skulle jo både nå at pakke sammen, tjekke ud, spise en smule morgenmad og være nede i startområden til kl. 6:45.

Vi vågnede til det skønneste vejr og var glade for at de ekstra trøjer og jakker vi havde med, ikke behøvede at blive luftet i år. Vi fik pakket sammen, tjekket ud og spist morgenmad hele uden stress og jeg og havde masser af tid til at stå og hygge og kikke på alle de andre deltager.

Det er helt vildt som så mange cykler og kvinder kan fylde op og sikke en snakken der var, men det er vist typisk kvinder. Humøret var højt og det gode vejer hjalp gevaldigt på det og vi glæder os til den smukke tur rundt i landskabet.

Lige inden start fik vi dem der stod foran os til at tage et bilede af os, med min mobil, som jeg havde liggende i den ene lomme bag på trøjen. Vi ser kække ud og var det faktisk osse hele turen. Det dersens solskin gør virkelig sådan en cykeltur noget sjovere og meget lettere end i regn og blæst.

Billederne her ovenfor, er taget ved første depot som ligger 30 km efter start. Vi fik en lille bolle, lidt at drikke og en lille slapper på græsset, inden vi fortsatte.

Ved det næste depot, var jeg kommet ret langt foran de to andre og måtte vente en små 10 minutter inden de dukkede op – men vi fik sludret inden vi igen satte os i sadlen. Ved anden sidste depot, nåede jeg slet ikke at se dem, for efter at have fået lidt mad og lidt at drikke og et smut på toilettet, var de endnu ikke dukket op og jeg hoppede igen på cyklen efter først lige at have sendt en sms om at jeg kørte igen. Senere fandt jeg ud af at de netop ved det depot, havde været nødt til at søge mekaniker service, da Lones styr havde løsnet sig.

Det sidste depot som ligger ca 12 km fra mål sprang jeg over og fortsatte tilbage til Køge. Jeg havde min dunk i den ene baglonmme og viste at jeg ville havde nok væske med til det sidste stykke.

Jeg var ikke mere end lige kommet over målstregen, da en smilende kvinde og hendes smukke datter, kom mig i møde. Det var Susanne, en blogger jeg følger, men som jeg aldrig har mødt før. Susanne havde tidligere skrevet i en kommentar her på bloggen, at hun ville komme til Køge for at sige hej. Vi fik sludret og drukket en øl, inden mine to følgesvende kom i mål. Susanne og hendes datter ville op at finde et tog hjem og vi tre andre fik drukket ud og begav os de få hundrede meter ned til hotellet, hvor vores biler holdt.

Lone havde ret så travlt så hun nåede desværre at køre inden vi fik taget det “obligatoriske” parkeringsplads-billede af os alle, så derfor blev kun Pia og jeg foreviget.

Min officelle sluttid blev, 5:26:39 (20.57 km/t) incl. pauser, mit eget ur, som jeg stoppede ved pauserne, sluttede på 4:42:46 (23,9 km/t) Jeg sluttede samlet som nummer 849 ud af 4419. Den hurtigste kvinde klarede turen på kun 3:13:10, det er skisme hurtigt. Jeg havde faktisk “gode ben” og overvejer lige nu, om jeg næste år, skal prøver at køre den uden pauserne, bare for at se om jeg kan klare det. Det eneste der gjorde nas i går var bagenden, men det gjorde den alledede efter 30 km, men det var kun til jeg steg af cyklen, så var den ikke længere øm. Og i dag mærker jeg slet ikke noget til strabasserne fra i går.

Det var en super hyggelig tur og Team Q er klar til endnu en tur i 2014.