Ja ja, som nogen måske har opdaget her eller på FB og IG, så var det jo i går at Pia og jeg skulle ud på vores hidtidig længste cykeltur. Vi havde tilmeldt os Tøse-Runden som er 112 km lang. Et løb som vi havde set meget frem til, både fordi det sikkert ville blive super hyggeligt, men også fordi vejrguderne ikke havde lovet alt for godt vejr.
Da vore vækkeur ringede klokken 06:00 kikkede vi søvndrukne ud af vinduet på hotelværelset og opdaget til vores gru, at det står ned i stænger. Fy føj da, sikke noget vi skal ud i.

~To som er klar.
Vi begiver os ned mod rådhuset, hvor vi skal hente vores startnummer og chip, får sat det på forsvarligt på, nummeret på trøjen og chippen på cyklen. Derefter begiver os de 300 m ned til start. Det er nu holdt op med at regne og vi synes faktisk det er helt ok at stå der sammen med en bunke andre glade og friske cykelpiger.


~Lige inden start er humøret og smilet stort.
Lige som starten går for os, begynder det igen at regne, og det fortsætter i ca. 20 minutter, nok til at vores tær og sko bliver godt våde og kolde, men vi er jo et par seje tøser, så vi fortsætter, ligesom alle andre. Og da solen bryder frem, kan vi begynde at varmen fra asfalten stiger op.
Efter ca. 32 km, gør vi holdt ved det første depot for at fået en bolle og lidt varmt at drikke. Og lige som jeg har fået min te, begynder det igen at stå ned, så vi beslutter ikke at køre, før det er stilnet af.
Efter en pause på små 20 minutter, er vi klar til at begive os afsted igen. Det regner indimellem en smule, men ikke noget der slog os ud. Det, der næsten er det værste, er den vind som føles som stiv kuling, den er altså ikke speciel fed at cykle i, men vi skal jo i mål, for at kunne komme hjem.


~2. depot og humøret er stadig højt, selvom vi nu har tilbagelagt ca. 61 km.
Vi når andet depot i fin stil og endnu engang, snupper vi lidt frugt og varmt at drikke, inden vi igen efter en pause på 20 minutter, begiver os ud på de små hyggelige landeveje.
Den der vind, den er altså ret så vild og synes mest at være imod os eller lige på fra siden. Men alle som vi møder derude, klapper og ønsker godt tur og selv alle hjælperne som er ved alle skilleveje og deportere, er super søde, hjælpsomhed og positive, så det er altså ret så sværet ikke at synes, at det er en skøn tur, trods regn og blæst.
Da vi når 3. depot, er humøret derfor stadig højt og da vi finder en lastbil som har stået i solen med ladet nede og opdager, at det er dejligt varmt at smække rumpeten i, ja, så er det da bare fedt. Vi aftaler, at sidste depot, som ligger 10 km fra mål, springer vi over, da vi sikker ikke behøver yderligere væskeindtagelse. Og lidt frugt har vi med os, hvis det skulle være.

~3. depot og vi hygger og får varmet rumpen.
Pia når at komme en 100 meter foran mig, så jeg kan ikke lige sige til hende, at jeg så alligevel har brug for vand, så ved 4. og sidste depot, må jeg lige hurtigt ind og få et kop saft, inden jeg igen hopper på cyklen. De sidste 10 km, er virkelige i strid modvind og de sidste 8 km, er af en helt lige landevej, som ikke byder på sving eller noget. Et ret kedeligt stykke, som bare skal overstås, men solen skinner og det gør det hele lidt lettere.
Jeg når i mål og synes egentlig, at det havde været en super fed tur. Pia og jeg finder hinanden og får os lige en par mundfulde øl, inden vi går de sidste 100 meter op til hotellet, hvor vi lige vil skifte lidt af de klamme tøj, men noget tørt.

~Efter løbet og lige inden afgang til henholdvis København og Skallebølle, humøret fejler ikke noget, men rumpeten er lidt øm og smukke er vi ikke, men hvad gør det, badet og afslapning venter forude.
Vi var begge enige om, at det var mega hårdt og til tider koldt og meget blæsende, men vi er ikke afskrækkelse og vil begge været at finde til næste år.

~Ruten i tal.
Alle billederne er taget med mobilen.
21 kommentar
Catarina
3. juni 2012 at 12:44