Dagens anden kop Chaite er ved at blive indtaget til lyde af Mads & Monopolet. Lørdagen og weekenden er for længst skudt i gang, og umiddelbart virker det som en helt almindelig lørdag, hvor kun Søren og jeg er oppe og kan nyde norgens stilhed og se solen stå op i øst. Men stilheden, som før ændrede sig når vi nåede middagstid, hvor Christian fik øjne, er ændret. Christian kommer ikke fjottende omkring middag, for at få morgenmad. Døren ind til han værelse er ikke lukket, som den plejer. Den er åben. Værelset er kun beboet af møbler, alle andre ting er i flyttekasser.
Vi håber at han snart får noget for sig selv, så hans møbler og ting igen kan gøre ham selskab. I går da han kom hjem fra studiestartdag, skulle han flytte værelse. Nu er han igen sammen med 3 andre på få m² og har fået en overkøje, ikke lige det han er mest vild med. Men han har et pa ja’er (sagt ja til de tilbud han har fået) ude og vi håber en af dem giver pote.
Jeg er begyndt at vaske alle hans møbler af, så de er klar til at pakke i en flyttevogn med kort varsel, hvis det skal være.
Lørdag er anderledes, en dag vender jeg mig nok til stilheden. Lige nu skruer jeg lidt ekstra op for radioen og fortsætter med rengøringen.
10 kommentar
Susanne
31. august 2013 at 13:30Ja om ca. 3 uger er det min tur, og jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal tænke om det. For han værelse tømmes på én gang, og så er det det… uh det bliver ikke sjovt, og lige pludselig er det hele så tæt på.
Jeg håber virkelig Christian snart får sit eget, det er trods alt det bedste og sjoveste. Knus 🙂
Catarina
31. august 2013 at 16:20Nej det bliver helt klart en omvæltning for alle, men mest for jer forældre. Men når bare man ved de har det godt, går det meget bedre. 🙂
Jeg har lige talt med Christian og humøret er stadig i top, så jeg er glad. 🙂
Rigtig god lørdag til jer.
Pernille
31. august 2013 at 18:26Jeg krydser gerne fingre for, at han snart får noget vedvarende beboelse 🙂
Catarina
31. august 2013 at 19:47Tak Pernille, det gør vi også. 🙂
Nola
31. august 2013 at 21:01uh ja, kan godt føle med dig 🙂 Det er både glad og trist på samme tid.
Catarina
1. september 2013 at 08:28Det er bestemt anderledes og der går lidt tid inden jeg vender mig til det. 🙂
Karin Abildhauge
1. september 2013 at 20:55Uha, kan huske det, da yngste flyttede ud i byen. Hun var den sidste der flyttede hjemmefra. Har så lige haft sønnen hjemme i 2 mdr. og yngste 1 x 3 mdr. og 1 x 1½ mdr..
Tilvænningen tager tid.
Jeg håber og krydser hvad krydses kan, for Christian får sit eget meget snart. Håber også de 3 han nu bor sammen med, er okay.
Jeg har været på skype et par gange her i weekenden, desværre hakkede den rigtig meget sidste gang, så det blev chat i stedet for, der har lige været nogle ting vi skulle tale om, det med at være mange sammen, når man er vandt til kun at være kæresten og hende (på 15 kvm.).Det at være den ældste blandt 5 tøser, der er 4 år yngre. Det betyder meget når det er 20 – 21 årige, og hun er 25 år.
Catarina
2. september 2013 at 10:35Jeg kan forestille mig at det er sværest når det er den sidste, for så er det ligesom “slut” ærgerligt at internetforbindelsen ikke var helt stabil i weekenden. Håber at den bliver bedre i løbet af ugen, så I kan få ordnet det I lige skal have på plads. 🙂
Ja, det tre andre på værelset (en københavner og 2 rumæner) er helt ok og de venter alle på at få noget permanent at bo i og de er også lige gamle.
Karin Abildhauge
7. september 2013 at 10:29Pudsig sammentræf, det lige er 2 rumæner Christian bor sammen med. Og min den yngste er i Rumænien. 🙂
Catarina
7. september 2013 at 10:33Ja, det er ret sjovt og det tænkte jeg også på, da jeg hørte det. 🙂