Når man bliver for ivrig kan det gå galt

…eller det kan det for mig. Her i weekenden blev jeg færdig med kroppen på den trøje jeg er ved at strikke og straks mandag morgen, kastede jeg mig over ærmerne. Og hver morgen inden jobbet i denne uge, har jeg siddet og strikke løs. Men men men. I morges kom jeg til at kikke på det ærme jeg nu havde strikke 20 sm på og tænkte ved mig selv….. det er da godt nok nogle flagrende ærmer den trøje vil komme til at få. Men jeg fortsatte lidt og tænkte så igen…. men ribben ved håndleddene, må da komme til at se lidt underlig ud…

Efter at havde siddet og kikket på trøjens ærme et par minutter, klokken var ikke mere end 5, så det tog lidt tid, tænkte jeg at jeg da hellere måtte kikke lidt i opskriften.

Dohhh… for en i syttan da osse Catarina… i opskriften står der jo højt og tydeligt at jeg skal tage ind på hver 6. række og det havde jeg sgu da ikke gjort.

Lidt tid sad jeg faktisk og overvejede om trøjen bare skulle have store og flagrende ærmer, men bestemte mig så for at det skulle den selvfølgelig ikke.

Med rolige hender, men med et galloperende hjerte, trak jeg rundpindene af maskerne og trævlede jeg de 20 cm op. Da jeg nåede den 5. række, stoppede jeg og samlede igen maskerne op på min lille rundpind. Alt gik godt og jeg er nu igen igang med at strikke, men denne gang med et stykke papir og en kuglepen ved siden af mig, så jeg kan sætte streger. Og for, at de nu 3 nøgler, ikke skal vikle sig ind i hinanden, er den ende jeg har for fører ned til der hvor jeg var nået, sat fast i kurven med en klemme.

Så kan du lære det Catarina og tro mig, ved det næste ærme, eller trøje for den sags skyld, kommer jeg ikke til at begå den samme fejl.