Nogle gange er jeg altså heldig

Efter en rigtig fin arbejdsdag, havde jeg en aftale med den af mine veninder som jeg har kendt aller længst (1. april er det 31 år siden vi mødtes første gang, det var nemlig den dag jeg kom i lærer som tjener på samme restaurant, hvor hun var i lærer som kok). Hun sørger for at, vi har hjemmelavet marmelade her i huset og jeg skal bare sørge for, at hun får sine glas igen. I dag havde jeg en lille pose med tomme glas, som skulle afleveres.

Vi startede med en hurtig kop te, hvorefter vi gik en lang tur med deres hund Tjalfe. Det var en dejlig tur og vi var heldige, at vejret holdt tørt på hele ruten, som strakte sig over små 6 km. Men det var en mudret tur, men Tjalfe hyggede sig og det gjorde vi også med masser af snak og frisk luft.

Da vi nåede hjem til dem igen, tog vi afsked og jeg kørte hjem. Da jeg ankom her hjemme, åbnede jeg den pose som hun havde givet mig med, og sød som Maibritt er, så havde hun, udover marmelade, også lagt to æsker vingummi overtrukket med hvid chokolade og lakrids, i ned i posen. Hyggeguf til Søren og jeg. Det er da bare fantastisk og jeg føler mig i den grad forkælet med sådan en veninde for livet.