Lige siden i onsdags har tiden stået stille. Sådan helt bogstaveligt. Normalt vil jeg synes det var fedt, men ikke denne gang, for denne gang drejede det sig om mit ur. Det var helt dødt. Jeg gik i gemmerne og fandt mit reserve-ur frem (tidligere havde jeg flere, men de blev alle strålet, da vi for en del år siden havde indbrud) og tog det på, blot for at opdage, at det også var dødt. Fandens, jeg er ikke god til ikke at gå med ur.
Så i går aftes besluttede jeg mig for at slå to fluer med et smæk. Søren og jeg skulle ind og spise brunch, mens mine ure fik nyt batteri i. Og ja, vi gik ind på vores (lige for tiden) foretrukne brunch sted, nemlig Snik Snak i Odense, hvor man jo spiser tapas-brunch.
Da vi var færdige med at spise, vindus-shoppede vi lidt, der er jo udsalg, og måske vi kunne finde noget vi ikke kunne undvære. Det gjorde vi så ikke. I stedet hentede vi mine ure og satte næsen hjemad, godt mætte og med endnu meget af lørdagen til os selv.
Og det bedste af det hele…. nu har jeg igen mit lille Gucci smykkeur omkring mit venstre håndled.
6 kommentar
Karin Abildhauge
2. august 2015 at 08:38Uha, det er ikke sjovt, vanens magt, og skifte rutiner er ikke så sjovt.
Husk nu at reserveuret ikke skal ligge og benytte batteri når det ligger i skuffen 😉 – Jeg kender en der har glemt dette engang (hihihi)
Ønsker dig/jer en vidunderlig søndag.
Catarina
6. august 2015 at 18:16Hi hi, faktisk ligger reserve uret og sluger batterie, mens det bare ligger hen, indtil jeg en dag får lyst til at have det på. Det sker ikke så tit, da jeg elsker det som jeg altid har på. Så det ender nok med at de mere eller mindre løber tør samtidig 😉
Jonna
2. august 2015 at 10:37Sjovt det med ur kender også min søster der ikke kan undvære sit selv har jeg aldrig brugt et og nu ja så kigger jeg på telefonen. Den er så blevet til lidt af hver ha en rar søndag.
Catarina
6. august 2015 at 18:17Ja, der er det tydligt at alle har forskellige vaner. Jeg kunne aldrig nøjes med telefonen, da jeg ikke har den ved hånden, men den ofte bare ligger i tasken 😀
Pernille
2. august 2015 at 19:38I hvor jeg kender det. Ikke lige ure, men at være vant til noget og skulle undvære. Det er slet ikke sjovt.
Godt du fik nye batterier, og næste gang jeg kommer til Odense, håber jeg altså at jeg husker al din skønne omtale af Snik Snak – der gad jeg godt spise en dag 🙂
Catarina
6. august 2015 at 18:20Nej det er ikke sjovt at skulle undvære noget som man bare ikke kan undvære.
Hvis du kommer til Odense, så sig til, så kan vi mødes til en omgang tapas 😀