Skildpaddeviskeren

For det meste har jeg styr på teknik, men enkelte gange kan det tekniske snyde mig. Den aller første lille snorkeltur vi havde hernede, var uden for den ene bar. Vi havde fået at vide, at der var et lille bitte koralrev et stykke ude og det ville vi da lige tjekke ud. Vi var ikke mere end lige kommet under vand, før end jeg spotter en havskildpadde. Jeg får Sørens og Anitas opmærksomhed så de også kan se den. Den ligger i søgræsset og æder og tager ikke notits af os. Lige der, irriterede det mig grænseløst, at jeg ikke havde taget kameraet med og jeg lovede mig selv, at det helt sikkert kom med på de næste ture under vand.

Vi havde aftalt, at vi efter morgenmaden den følgene dag, ville cykle ud til det aller sydligste af øren, til noget der hedder Coral Garden. Lige som vi var ankommet, kom der to andre danskere derud og de havde allerede været her en uge, så de fortalte os, hvor der var bedst at hoppe i. Vi fulgtes med dem længere sydpå end hvad vi havde regnet med og gik ud der hvor de sagde der var bedst at snorkle (det viste sig at de også var dykkere, så de vidste hvad de talte om). Jeg havde kameraet med og var i den grad klar til at få nogle undervandsfilm i kassen. Mn men men, fjolset til mig, have ikke tjekket om kameraet (telefonen) nu også stod på film eller på enkeltbilleder. Og igen havde vi ikke været længe i vandet, før end jeg igen ser en havskildpadde, men der er dog lidt mere sky, så det var kun Anita og jeg der nåede at se den, før end den var svømmet fra os. Så jeg har fået et nyt tilnavn… skildpaddeviskeren.

Jeg fik skudt mange film, både skildpadden og de mange fisk, ligesom de 2-3 baby-revhajer på 40-50 cm, som vi så et par meter fra kysten. Da vi kommer hjem, kunne jeg ikke forstå hvor filmene var blevet af, for de var ikke på telefonen under film……underligt. Men så kom jeg til at kikke under billeder. Pisosse! Alle de film jeg troede jeg havde lavet og som jeg skulle til at klippe sammen og klippe ud af, var kun billeder, og de fleste kunne slet ikke bruges og resten var ikke noget at råbe hurra af, men de beholdes, bare sådan »just in case«. Her nedenunder kan I se nogle af mine fejlskud.

Klik på billederne for at se dem i stor størrelse.

Men i overmorgen, skal Anita og jeg på en snorkeludflugt og det glæder vi os til. Forhåbentlig bliver der en masse at se og ikke mindst, for jeg denne gang filme noget.