Menu
Camping i Europa / Campingferie 2016

Vive La France

Ja, som overskriften siger så kørte vi også i år til Frankrig. Vi kørte hjemmefra kl. 14:55, lige efter jeg var kommet hjem fra kontoret. Og det var der vores ferie startede. Vi har altid sagt, og det også dengang vi havde vores tre dejlige drenge med, at vores ferie starter så snart vi sidder i bilen og kører afsted, på den måde er det ikke destinationen, eller de eventuelle motorvejskøer, der bestemmer hvornår vi har ferie. Alt bliver på den måde meget mere afslappende og hyggeligt og det skal det være når man kører på bilferie.

Allerede kl. 15:30 krydsede vi den dansk-tyske grænse og var dermed i udlandet og da Søren kørte, benyttede jeg mig af at sidde og hækle (jeg er blevet ret så vild med at hækle, for der er ikke så mange masker at holde styr på eller at tabe). Ved Holmmoor (mellem Flensburg og Hamborg) fortalte trafikradioen, at der var langsom kørsel i op til 8 km og da vi ramte det lige da det startede og klokken var hen af spisetid. Hold vi ind på restepladsen som var lige i begyndelsen af den langsomme trafik og fik lidt mad i campingvognen, hvorfra vi også kunne se hvordan trafikken gled. Da trafikken igen gled lidt hurtigere, kørte vi igen afsted og kørte igennem Elbtundlen kl. 19:08. Vi var efterhånden godt nede på diesel og besluttede at vi ville køre ind på den næste Rasthoff og tanke og gøre holdt for natten. Det var en rigtig fin Rasthoff , uden mange lastbiler og ud til grønt område. Efter lidt strækken ben og en kaffe, hoppede vi i seng og sov næsten med det sammen, vi havde jo trods alt være oppe siden klokken 5. Vi havde egentlig regnet med at vi nok ville vågne omkring 4, men vi tog fejl, for den blev 5:15 før vi trillede ud af pladsen og videre syd på.

Sommerferie_07152016_011 copy

Vi ville egentlig have tanket i Luksenburg, da dieselen er billigere der, men da vi nåede den ene tank der er på det motorvejsstykke der er fra Tyskland til Frankrig, var der en alt for lang til at vi gad det, så vi fortsatte mod Frankrig.

Vi havde egentlig tænkt at vi ville kører flere timer den fredag, men vi var ved at være lidt møre, så allerede omkring middag, besluttede vi at køre ind på en campingplads i Liverdune. En plads vi også besøgte sidste år og derfor vidste at der ville være plads til os på. Kl. 14:15 ankom vi og ja, der var rigeligt med plads til os og de mange hollændere der kom trillende i løbet af eftermiddagen og aftenen. Pladsen ligger vist i tilpas afstand fra Holland til at den benyttes som trasitplads for dem.

Vi fik tjekket ind og udleveret koden til internettet, men fik den faktisk ikke brugt, for vi hyggede os så glimrende uden. Vi fik hurtigt satte vogne på plads og i vatter, men spændte ikke bilen fra, for vi skulle jo afsted næste morgen, de elektriske støtteben blev kørt ned i et snuptag og derfra var der ikke lang til, at vi sat godt tilbage-lænet med en flaske kølig rosevin på pladsens lille caféområde.

Husk du kan klikke på billederne for at dem i en lidt større udgave.

2 kommentar

  • Karin
    22. juli 2016 at 06:26

    En dejlig rolig tur ned gennem Europa, og til Frankrig, hvor du nu kan nyde glæde af det franske, du har høstes så mange nye gloser, sætninger, og mulighed for samtaler, gennem vinterens kurser, der må være vidunderligt.
    God ide med at sige ferien begynder når i starter bilen, og derfor var det underordret med den 8 km. lange kø, da der var tid til at se på den, fremfor at sidde og kigge på uret midt i den.
    Hvorfor stresse på turen nedover, der er jo hele 3 uger, så hellere komme stille og roligt frem, huske pauserne, om det så var sammen med Hollændere 🙂

    Reply
    • Catarina
      22. juli 2016 at 10:27

      Det er vildt så meget man fakttisk forstår og så hjælper det også lidt at kunne sige få ord – men jeg er endnu ikke stiv i det, men det kommer helt sikker de næste mange vintre. 😀
      Vi har faktisk aldrig stresset, for det får man også stressede børn ud af og det er ikke den bedste start på en ferie. Vi nyder bare det at se nye steder og en anden natur, glide forbi bilruderne og hvis vi vil holde ind, så gør vi det 😀

      Reply

Skriv en kommentar