Menu
2017 Påskecamping i Frankrig / Camping i Europa

Farvel til Tournon-sur-Rhône

Den sidste hele dag i Tournon-sur-Rhône hos de søde mennesker på Camping Les Acacias, brugte vi på at få vores nyindkøbte telt imprægneret. Godt nok er sådan et nyt telt imprægneret fra fabrikken af, men vi ville godt lige give det en ekstra omgang. Teltet er præcis det samme som det telt vi lånte af- og testede for Camping Agenten hele sidste år.

Mens Søren tog sig af teltet, skiftede jeg slange på min cykel og campingfatter kom og hjalp til. Jeg var tidligere kørt afsted mod byen for så at opdage, at jeg havde et fladt baghjul og det til trods for, at jeg have tjekket begge cykler hjemme fra. Jeg og campingfatter fik skiftet slangen og alt var i skønneste orden, og mens vi stod stolte og så på vores værk og tørrede olien af vores hænder, sagde hjulet en høj og hvislende lyd. Fladt igen. På den igen og denne gang med den slange der sad i hjemmefra, for den var, så vidt vi kunne finde ud af med spand og vand, ikke punkteret. Det virkede. Altså lige til næste morgen hvor det igen var fladt. Søren og jeg har nu fundet ud af, at det må være ventilen det er galt med og det venter vi med at ordne til vi kommer hjem.

~Jeg fik en lille buket roser der dufter himmelsk af campingfatter.

Da teltet var tørt, pakkede vi det sammen ligesom vi også pakkede borde og stole, sammen for næste morgen skulle vi atter på farten.

Næste morgen nød vi stilheden og fik pakket det sidste sammen. Da morgentoilettet og opvasken var klaret, satte vi vognen på bilen og trillede stille og roligt afsted mod motorvejen.

Broen der forbinder Tournon-sur-Rhône og Tain l’Hermitage

Efter at have tilbragt et par timer på motorvejen, kørte vi fra og fortsatte af mindre veje en halv times tid, inden vi lande en kilometer uden for den lille by Perns Les Fontaines, hvor campingpladsen Camping Les Fontaines befinder sig. Vi udsete os allerede stedet her, hjemmefra, da der er en del vi gerne vil se i området og så er området her, endnu en flig af et ellers kendt område, som vi endnu ikke har besøgt, selvom vi jo flere gange har været i Provence.

Vores plads med luft og udsigt til grønt

Vi fandt hurtigt en plads og blev installeret. Teltet kom op, selvom det blæste en halv pelikan. Efter teltrejsningen, skulle vi selvfølgelig prøve den opvarmede pool.

Søren på vej i poolen

Søren i poolen

Jeg ligner en der har været I vandet, men nope – det var for koldt

I receptionen fortalte de at den var opvarmet til 25°C, men det kunne mine fødder, som var det eneste der kom i, ikke mærke. Søren var mere modig, men kom ret så hurtigt op og var enig med mig om, at den bestemt ikke var 25°C.

0

2 kommentar

  • Karin
    22. april 2017 at 08:29

    Smukke omgivelser der blev sagt farvel til, gode værter , der giver blomster og en hjælpende hånd til lapning af cykel. De får med garanti et genvisit på et eller andet tidspunkt.
    Et nyt fortelt, så havde jeg gættet rigtigt, kunne fornemme den store glæde for det sidste år, og når nu det “gamle” kunne sælges, var det nærliggende at købe et magen til det i vandt brugsretten på sidste år.
    Læser med ved en blogger der er vinter bader, hun har desværre været forhindret i at bade denne vinter, må så småt gå i gang med alt igen, og hermed bade, men vandet er ved at være for varmt, 9 grader. Jeg kan endda komme til at fryse i varmtvand bassin (gigten) 34 grader, så jeg forstår godt du valgte som du gjorde, sejt af Søren.
    Nu i har været så langt syd på, mon ikke turen er i gang nord på nu? Det blæser meget, så kær forsigtigt.

    Reply
    • Catarina
      20. maj 2017 at 16:43

      Vi er ret vilde med at komme på den lille plads med de hjertelige ejere, og jeg vil tror at vi med jævne mellemrum nok kommer tilbage til den og dem. Ja, det telt var så legende let at sætte op og passede perfekt i størrelse til os, da det ikke er for stort, men heller ikke lille bitte. Jeg egner mig bedst til varme vande, men jeg har en veninde som er begyndt at bade 24. december sidste år i Odense havnebad og hun lokker mig meget for at prøve, da hun selv, normalt er til det varme vand, men nu er lidt vild med at komme i de kolde, så måske jeg prøver næste efterår 😉
      Turen fortsatte sydover, da vi endnu havde lidt dage af ferien.

      Reply

Skriv en kommentar