På tur – højt oppe og langt nede

Det legendariske bjerg Mont Ventoux – ’Det skaldede bjerg’ på grund af kalkstensørkenen, som dækker de sidste 6 km til toppen – er et af de bjerge som altid er god for dramatik i Tour de France, ligger ikke mere end 44 km fra pladsen og man kan se bjerget fra næsten hele området. Derfor var det også oplagt at vi skulle på udflugt til toppen. Vejeret har vi jo være temmelig heldige med hernede, selvom det indimellem, blæse lige rigeligt nok, så er det lunt og med flot blå himmel og masser af sol.
Navnet Ventour, er dannet ud fra det ‘lingrisk’ went, der betød “bjerg”. Ordet er siden blevet omtolket som en afledning af det fransk ”venteus”, som betyder vindblæst hvor ”vent” betyder vind. Der er dog en hel om snakken, for ret ofte blæser mistralvinden hen over bjerget med hastigheder på over 100 km/t og endda nogle gange op til 300 km/t. I går mandag, da vi besøgte bjerget, blæste det også ret så kraftig, hvad den eksakte vindhastighed var ved jeg ikke, men det var til tider ret svært at stå fast.

På vejen op af bjerget mødte vi rigtig mange cykelentusiaster der udfordrede sig selv. Mest imponeret var vi dog af et ældre ægtepar på ganske almindelige turistcykler som var nået ret så lang op og så ud som om de nok skulle nå toppen. Ligeledes var vi også synligt imponeret og den løber som tog turen op og hende den seje kvinde midt i 40’erne som tog turen op på inliners og stave i hænderne – jeg gad ikke være hende når hun engang skulle ned igen. Uha sikke en tur der ventede hende.

Efter Mont Ventoux, kørte vi ned til L’Isle-sur-la-Sogne, som ligger ca. 25 km øst for Avignon mellem Cavaillon og Carpentras. L’Isle-sur-la-Sogne er en middelalderby som er bygget på øerne af fem grene af floden Sorgue, 7 km neden fra udspring i Fontaine-de-Vaucluse, som vi bor tæt ved. Floden løber gennem, forbi, i og omkring byen, og udgør dermed mange kanaler. Selv uden gondoler som ligner den en smuk udgave af Venedig.

I L’Isle-sur-la-Sogne er der alle weekender og helligdage et kæmpe antikmarked. I alt har 30 antik shops slået sig sammen, og de er alle at finde tæt på banegården. Hvis jeg skulle renovere eller indrette et gammelt hus her i Provence, så var det i hvert fald her jeg ville finde alle mine møbler, lamper og pyntegenstande. Hold nu op hvor var der meget sjovt, smukt og gammelt.

Da det efterhånden var længe siden vi havde spist morgenmad og middag for længst var blevet til eftermiddag, fandt vi os en lille restaurant langs den ene kanal, hvor de stadig serverede frokost. Jeg elsker at de har deres små frokostmenuer og selvfølgelig valgte vi også den her.

Som forret, en lille Cæsar salat, hoveretten var Confit de canard med grov kartoffelmos iblandet lidt ost og dertil lidt grønt til. Desserten var chokolademous, dertil valgte vi også at få en kaffe.

Nu var vi efterhånden mætte af alle de indtryk og derfor begav vi os efter manden tilbage til campingpladsen, hvor vi slappede af resten af aftenen.