…. hvis det skal ende?
Jeg har ikke skrevet her på bloggen i over halvanden måned og nej det er ikke fordi jeg har haft “forrygende travlt” eller at “livet i den virkelige verden kræver min tilstedeværelse” som mange klicheer lyder på, når folk ikke har blogget i længere tid.
Jeg har simpelhen bare ikke haft lysten til at skrive på bloggen da jeg jo synes, at det ene år ligner det andet og det bare er en slags gentagelse jeg begyndte at dele. Jeg tænker da i blogindlæg dagligt, når jeg oplever, hører eller ser noget spændende, det tror jeg simpelthen er en indgroet vane, som ikke lige sådan er til at lægge fra sig.
Jeg er sket ikke parat til at ligge bloggeriet på hylden, for jeg mærker også trangen til at skrive og dele mere end bare hurtige instagram billeder. Jeg kan mærke at det lidt langsommere, trænger sig på. I en verden hvor tingene skal gå hurtigere og hurtigere, er det måske nettop langsomheden som skal få os ned i gear og reflektere.
Det kan simpelthen også bare være noget så banalt som, at en god lang pause ver det eneste der skulle til.
Ét er dog sikkert….. der er sket E N O R M T mange ting det sidste lille års tid og nogle af dem skal jeg komme ind på, enten i en vlog eller som skrevne indlæg her. Og for at I ikke skal tro det værste, så har jeg det godt og alt er som det skal være herhjemme. 😉
0
4 kommentar
Karin
21. juni 2018 at 09:55Du rammer lige spot on.
Der er så meget tempo på i dag. Tiden til at reflektere, stoppe op, drikke en kop kaffe/te, nyde dette krus og bare lytte/se/reflektere, sætte tekst på det der kommer efter denne stund, er ikke kun 150 tegn, hvis oplevelsen koges så meget ned, stiger tempoet. Det føler jeg, og fornemmer mange har det på samme måde.
Gentagelser forekommer. Hverdagen er jo fyldt med gentagelser. Klæderne er variable, hvilket giver nuancerne.
Jeg nyder hver en wlog/blog indlæg fra dig. De kommer lige fra hjertet, og de har en fortælling der får mig til at grounde, sætte tempoet ned. 1000 tak.
P.S. Hjertelig tillykke til og med kandidaten. Hvor er han fantastisk.
Catarina
22. juni 2018 at 10:07Jeg kan mærke at jeg ikke vil ræse mere og vil det mere simple og nære liv mere og mere. Som jeg vist har været inde på, så kunne jeg godt nøjes med mindre plads og færre ting og det til trods for at jeg prøver at rydde ud.
Jeg elsker dog stadig, at lave film/vlog og jeg har da også et par på trapperne, men de skal lige være helt færdige. Men jeg kommer helt sikkert til at skrive mere de næste stykke tid. Ikke dagligt som jeg gjorde før, men så i det mindste hver uge.
Tak for lykønskningerne, det er så stor for moren her – tænk at han er nået så langt og er så voksen. VILDT!
Celena
16. juli 2018 at 12:39I often feel the same. It is too hard to not write the same thing all the time… or, when something does inspire me, I end up getting distracted by other things and it never gets written about. I am glad, though, that you are not closing down your blog. It is always cozy meeting up with you here 😉 xox
Catarina
21. juli 2018 at 10:14I love this little place of mine, and I dont think I’ll eer gie it up. 🙂