Vi have lidt ferie som vi godt ville bruge på en kortere tur til Thailand, nærmer bestemt Hua Hin, som vi kender så godt.
Vi skulle med flyet fra København kl 13 til Moskva, hvorfra vi så skulle flyve videre til Bangkok. Da vi ankom til Moskva, var der pænt med sne på lufthavnsområdet, men da vi ikke skulle ud i det, betød det ingenting.


Vi havde så lige lidt mere en 4 timer inden vores fly til Bangkok afgik, men med alt deres sikkerhedstjek, var tiden ikke så lang. Vi satte så os en af deres spiseområder og bestilte kaffe, cacao og kage mens vi snakkede om vores forestående ferie.


Flyet afgik til tiden, og da det nu allerede var aften, var det dermed også til til at få en lille en på øjet, inden morgenmaden blev serveret kort før landingen. Som altid havde vi hjemmefra bestilt Hua Hin Cab til at hente os i lufthaven. Det er altså bare noget der fungerer. Der står hvilket område af lufthavnsudgangen du skal gå hent til og på en søjle står dit navn. Så melder du, at du er kommet og inden mange minutter står chaufføren der og hjælper med bagagen.
Det tager omkring 3 timer inden vi er i Hua Hin, og vi bruger dem tilbagelænet, i den store og rummelige taxa, med lukkede øjne endnu engang.
Det var op af formiddagen, da vi ankom til vores hotel, og vi startede med at pakke ud, få et bad og så ellers ud og få en omgang benmassage og købe lidt snolder. Vel hjemme på hotellet igen, daser vi ved poolen og nød at vi var fremme og ikke ikke havde de vilde planer.

Da aftenen faldt på, gik vi ud for at finde en restaurant som vi tidligere havde spist på, og som lavede dejlig mad. Vi kunne umiddelbar ikke finde den, hvor vi plejede, så jeg fik telefonen frem og hurtigt kunne vi se at den var flyttet lidt længere væk. Med Google i hånden fandt vi frem til den og bænkede os på et at bordene ud til vejen, hvor vi kunne holde øje med alt den leben, der nu er.


Efter maden gik vi langsomt igennem byen og stoppede på Swensen’s isbar for lige at nappe et par af deres lækre lækre is. Efter isen slentrede vi det sidste stykke hjem til hotellet, hvor vi satte os på altanen med en lille kop kaffe, inden vi hoppede til køjs.
2 kommentar
Kathrine Bjørneboe
5. januar 2025 at 18:17Tak for dine mange spændende rejsebeskrivelser fra Hua Hin. Har du en liste over restauranter og oplevelser som du anbefaler?
Catarina
7. januar 2025 at 16:12Hej Kathrine
Tak for din kommentar og velkommen til bloggen her.
Jeg har desværre ikke en list, andet end alt det jeg. mere eller mindre har beskrevet i alle mine indlæg. Håber dog de kan bruge til lidt 🙂