Ok, så er det prøvet

Da vi kune skulle være i Thailand små 14 dage, havde vi hjemmefra på forhånd besluttet at vi ville prøve et par forskellige nye hoteller. Visa var det første og efter et par dage med afslapning, pakkede vi kufferterne og gik et par hundrede meter ned til næste hotel, som denne gang lå på den “rigtige” side af hovedvejen, og dermed tættere på stranden, ikke ned til stranden, men uden at skulle krydse en vej.

Wannara Hotel

Ved første øjekast så det faktisk ret så hyggeligt ud, og vi glædede os til at komme op på værelset og få pakket ud og så eller nyde resten af dagen.

Værelset var så ikke helt klar og derfor satte vi os i receptionen og ventede. Efter noget tid, fik vi nøglen og kunne gå op på værelset, som lå hen af en svalegang på 1. sal.

Lige da vi kom ind, så det som fint ud, men så kom vi til at kikke os lidt omkring og jeg sagde med det samme, at her pakkede jeg intet ud, for jeg havde ikke lyst til at lægge noget i hverken skuffer eller skabe.

Vi gik i receptionen og klagede over værelset, men der var helt fyldt pga. det kinesiske nytår, så der var ikke noget at gøre. På vej til receptionen havde vi også lige nået at tage poolen i øjesyn, og det var heller ikke noget som vi havde lyst til. Vi endte med at gå hen på en lille cafe ikke langt fra hotellet for at få lidt koldt at drikke og summe lidt over situationen. Vi blev enige om at se om der var andre hoteller i nærheden der var ledige, men nej heldet var ikke med os. Vi endte med at tilbringe hele dagen på den hyggelige cafe og der spiste vi også vores aftensmad.

Da vi gik tilbage til hotellet, spurgte vi endnu engang receptionen om vi kunne få et andet værelse, men nej, heller ikke nu var der nogle ledige, for vi have immervæk booket og desværre betalt for 3 overnatninger.

I det mindste var sengetøjet rent – men om sengen var – turde jeg ikke se efter.

Næste morgen da vi gik til morgenmad, var vi lige ved at skvatte i et stor hul i terrassebraderne. Buffeten var ok, men vi følte os ikke godt tilpas. Endu en gang gik vi i receptionen, men uden held. Vores værelse var nu ved at blive gjort rent, så vi ville give det en chance mere. Endnu engang blev den lille hyggelige cafe stedet vi tyede til, mens vi ventede på vores værelse blev rengjort.

Værelset var godt nok gjort rent, men ikke rent. Og nu havde vi fået nok. Søren havde set et lille hotel små 100 meter nede af vejen, men lagt det på hylden, da de mest reklamerede med happy hour og det er ikke lige os, men nu prøvede vi lykken alligevel. Der var ét værelse og det fik vi.

Vi pakkede endnu engang og tjekkede ud før tid sagde farvel til endnu en nat på det beskidte hotel, som vi aldrig kommer til at besøge igen.