Menu
Hua Hin 2019

Nøj, hvor vi nyder det

Vi vågnede dejligt udhvilet og glædede os til at sidde i det fri og nyde morgenmaden. Fra tidligere vidste vi hvor vi ville sidde for udsigten er fantastisk fra de borde.

Vi sad længe ved morgenmanden også længere end hvad vi normalt gør, men vi har jo heller ikke så mange dage herude som tidligere. Jeg er sådan en lidt besværlig morgenmadskunde, for jeg elsker at få veltilberedte pocherede æg, og jeg kan simpelthen ikke lykkedes med at lave dem hjemme, så når det er muligt at få, ja, så bestiller jeg dem.

Dagen bød ikke på det store, og vi hyggede os i skyggen ved strand/pool, samt hele resortet. Da vi havde fået “nok” af de fældes områder, gik vi ned på vores egen terrasse hvor liggestolen indbød til endnu mere afslapning, læsning og snak.

Da aftenen faldt på, blev vi enige om at tage hotellets gratis shuttlebus ind til centrum og få lidt mad. Vi endte også med dessert på Swendsens is inden vi igen tog shuttlebussen tilbage til hotellet hvor vi også denne aften snuppede en lille dukkert vi egen pool.

Ingen kommentar

    Skriv en kommentar