Kender du der med, at man bare kan mærke et par øjne på sig, selvom man er alene ude. Sådan havde jeg det en morgen hvor jeg var ude og gå min morgentur igennem skoven.
Lige da jeg kom ud af skoven, kom jeg til at kikke mod højre og der i skovbrynet stod der en lille buk og kikkede på mig.
Jeg var vist ikke så interessant, for efter jeg stoppede op og vi en stund havde stået og kikket på hinanden, vente han ryggen til og traskede ind i skoven bag ham.
Jeg fortsatte min tur op over markerede inden jeg en lille time senere, endte hjemme igen, hvor Søren stod klar med en kop kaffe.
I ønskes en god torsdag.
4 kommentar
Karin
28. maj 2020 at 06:25Det er en så skøn natur lige udenfor din dør. Og møde sådan en gut er vidunderligt. Så dejlige billeder.
Det er pudsig, hvad vi hver især fornemmer, trods afstand i dette tilfælde, eller på anden vis.
Catarina
28. maj 2020 at 17:01Ja, det er underligt som man kan fornemme noget eller nogen. Ja, det er dejligt at skoven er så tæt på og jeg elsker at smutte et tur derover. 😀
Celena
29. maj 2020 at 03:32How sweet! Love your views xox
Catarina
29. maj 2020 at 07:11Ha ha, yes it’s not to bad around herre. Have a wonderful weekend my friend xx