Jeg har været ret glad for de briller jeg har nu, men én ting har af og til alligevel drillet. Den en næseklemmepude, eller hvad sådan én nu hedder, har været faldet af nogle gange. De fleste gang har jeg fundet den, men da vi var i Thailand her i år mistede jeg igen den venstre og den var post væk. Jeg måtte rundt til 4 optikere for at finde finde en næsepude der passede til brillen.
Da vi landede hjemme efter vores Kr. Himmelfart tur til Hillerød, tabte jeg den igen. Heldigvis lå den lige foran mig. Som andre gange ville jeg lige skubbe den ind over “armen” der holder den på plads. Denne gang var jeg bare ikke lige så heldig som tidligere. Armen knækkede!

Mandag eftermiddag smuttede ind til min optiker for at få dem til at fikse brillerne. Den brækkende arm kunne desværre ikke laves, så enden blev, at de bestilte et nyt stel hjem til mig. Torsdag fik jeg en sms om at stellet var ankommet. Endnu engang kørte jeg til optikeren, glassene kom i og brillen blev lige rette lidt til bag ørene.

Så skulle man jo tro at brillehistorien var slut….
Brillerne var ikke rettet helt til, der var lidt bag det ene øre der generede mig og de var også en smule for tæt på mine øjenbryn, mindre ting der nemt kan rettes. Så jeg smuttede forbi igen.
Lars kikkede på det og begyndte tilretningen, og mens vi småsludrende (vi har gået i folkeskole sammen) lyder der pludselig et lille knæk og Lars kikker på mig og siger…
Jeg tror heller at Lotte må tage over
Lotte kikker på stellet og finder en anden skrue, men nu var forretningen ved at blive fyldt med kunder, så vi aftaler at de ringer når brillerne er klar. Jeg kan godt sidde og arbejde med de lyseste af mine solbriller, så jeg kører hjem.
Optikeren ringede lige som arbejdsdagen sluttede og det var desværre ikke med godt ny.
Jeg kan kun grine af det

For at gøre en lang historie kort, så kunne gevindet hvor den lille skrue sad, ikke laves og de har endnu engang bestilt et nyt stel hjem til mig. Vi kunne ikke andet en grine af det.
For at jeg ikke skal gå indtil torsdag i næste uge med solbriller, tog jeg atter derind og de satte glassene over i det gamle stel. Det lille lille plaster som fungere som næsepude sidder der stadig og må være mit nye look indtil i næste uge.
De er bestemt stadig min foretrukne optiker, ikke mindst pga. god og kompetent betjening, de vejleder og ikke med salg for øje. Hamm & Steenfeldt Optik er ikke medlem af en stor kæde der trækker pengene ud af Danmark, næ… de er en lille selvstændig optiker, men mange lokale kunder og selvom jeg skal kører 15 km, så er de også min “lokale” optiker.
6 kommentar
Kirsten+/+Kimics+dagbog
29. maj 2020 at 23:39Sikke noget bøvl. men du har ret, der er nok ikke andet at gøre end at grine af det.
Dejligt du støtter en “lille” optiker, der ikke er en del af en kæde. Den slags erhvervsdrivende vil vi også helst støtte.
Rigtig god pinse.
Catarina
30. maj 2020 at 07:37Ja lidt bøvlet, men ja og lidt grin. Nogle gange går det bare ikke som præsten prædiker. Du ønskes også en god Pinse, med masser af sol og lune.
Tak for din kommentar. 😀
Karin
30. maj 2020 at 04:48Pyha, udfordringer der er ventetiden vær.
Når der er noget vi er glade for, så kæmpes der for det forbliver status quo. Og tænk sig, du får en ekstra tur til din optiker, det er win win.
God pinse til dig og dine
Catarina
30. maj 2020 at 07:38Ja, lidt kørsel er det blevet til, men det ender helt sikkert godt…. på torsdag 🤩 Du ønskes en god Pinse med alt det gode, sol varme og nærvær. Tak for din kommentar Karin. 😊
Så skete det endelig
10. juni 2020 at 18:51[…] dag efter arbejde, havde jeg en aftalt med min optiker om, at komme og hente mit brillestel. Mens stellet blev rettet til, kikkede og prøvede jeg forskellige andre stel. Det var et […]
En ny begyndelse
12. juni 2020 at 18:30[…] Et smut forbi optikkeren […]