Så snart arbejdsdagen sluttede i torsdags, hoppede jeg under bruseren og fik pakket de sidste småting jeg manglede. Søren havde allerede pakket det i vognen, jeg dagen i forvejen havde pakket, ligesom han havde sørget for, at vognen var køreklar med vand ect. Køleskabet var også tømt for de sidste ikke holdbare ting og sat i campingvognens køleskab. Så I kan godt se, at jeg havde det nemt. Det er altså dejligt med en mand der har pensioneret sig selv og dermed kan sørge på alt det praktiske. Præcis kl. 12:25 kørte vi ud fra parkeringspladsen med retning mod Jylland og derefter sydover.
Forberedelsen til ferien sydover krævede, at vi havde en frisk PCR-test, da vores vaccinationer først gælder 14 dage efter sidste stik hernede, og jeg mit havde sidste stik er kun en lille uge gammelt. Vi havde bestilt tid til en PCR test tirsdag aften og de dokumenter de også krævede, var udfyldt og underskrevet. Allerede onsdag morgen fik Søren sit negative svar og jeg forventede egentlig, at jeg også ville få mit svar i løbet af formiddagen, da vi jo havde fået fortaget testen samtidig. Mit svar var ikke kommet da vi kørte afsted, men vi løb chancen, at jeg ville få svar inden grænsen til Tyskland. Vi krydsede grænsen kl. 14:40 og jeg havde endnu ikke fået svar! Heldigvis tikkede svart ind 5 minutter efter grænsen og vi kunne med ro i sindet fortsætte sydover.
Indtil den dansk-tyske grænse gik det egentlig fornuftigt, ingen kø eller andet der generede kørslen. Men ned mod Elb-tunnelen, var det en smule tungt, og jeg synes i det hele taget, det gik langsommere end det plejer, på sådan en onsdag eftermiddag og specielt synes jeg der var enormt mange lastbiler.
Vi nåede igennem tunnelen og fortsatte via A7 over på A1, hvor trafikken gled fint og uden det store vejarbejde. Vi kørte tidligt ind for natten og nød den milde aften på en resteplads som vi tidligere havde været på, og som vi synes var ret rolig og tilbagetrukket fra motorvejen.
Næste morgen fortsatte vi af A1 og ind i Luxembourg, hvor vi blev mødt af lidt regnvejr. Efter at have tanket ved den sidste tankstation i Luxembourg, trillede vi ind i Frankrig omkring middagstid.
Et par timer inde i Frankrig blev vi enige om, at holde et godt langt hvil med indlagt lur, inden vi ville køre længere mod syd.
Der er ikke meget trafik på de franske betalingsmotorveje, så vi tog et godt lang stræk. Efter endnu en tankning og vandløb, besluttede vi os for at nu var det nok kørsel for den dag – klokken var nu hen af 23 tiden, og derfor kørte vi ind på endnu en resteplads med ro og ville sove – hurra for bad i vognen.
Næste morgen ville jeg lige pudse mine briller og opdagede at pudsekluden ikke var i min taske, men hvad værre var, at min pung heller ikke var der &%¤#!@#!
Dvs . at mine kreditkort og kørekort var væk. Da det var mig der havde sat de elektriske støtteben til aften i forvejen og låseanordningen er på bagsiden af campingvognen, fik vi tjekket om jeg havde tabt den deromme – der var ingen pung! Hverken under- eller ved siden af campingvognen. Alt blev undersøgt, hele campingvognen, min store taske og bilen, da det var mig der havde købt vand aftenen i forvejen, håbede vi lidt den lå i bilen. Pungen var ingen steder og jeg gik i panik. Jeg fik fat i min telefon og spærrede samtlige kort. Pis osse!!! Ikke lige sådan en start på ferien jeg ønskede mig.😞
Der jeg havde fået lidt ro på mig selv igen, kom jeg i tanke om, at jeg aftenen i forvejen, havde bøjet mig ind over den ene hynde i siddegruppen, fordi ryghynden var væltet, da Søren havde sat sin rygsæk ind. Jeg flyttede hynden og i det lille mellemrum mellem sædehynden og rummet under siddegruppen, oven på mine sandaler, lå min pung og kluden til mine briller. Jeg havde simpelthen ikke fået lukket min taske aften i forvejen og da jeg bøjede mig for at sætte hynden på plads, fald pungen og kluden ud. Puha godt det var fundet.
Jeg skyndte mig, at få låst kreditkortene op igen – Hurra for, at sådan noget kan klares i et snuptag på mobilen. Da vi senere kørte ind for at for et par friske pain au chocolat og en god kaffe, fik jeg lige afprøvet om oplåsning af kortene virkede, hvilket de selvfølgelig gjorde.
Vi ankom til Cahors efter ca. 150 km kørsel og fik stillet campingvognen på plads, hvorefter vi kørte op og fik handlet, samt tanket bilen op. Nu var det tid til afslapning.
6
14 kommentar
Kirsten / Helt ude Vestpå
11. juli 2021 at 00:09Hvor var det godt pungen dukkede op, og hvor er det heldigt, at det kan klares med en telefon eller computer, når kortene skal spærres/åbnes, det. Hos mig er det miin telefon der tit på mærkeligste vis forsvinder, men den kan man da heldigvis ringe til og gå efter lyden for at finde den. Det er straks værre når man ikke kan finde sin pung med VISA kort osv. Vi har på et tidspunkt været på ferie, hvor jeg allerede i Billund lufthavn fandt ud af, at mit VISA kort lå derhjemme, det er virkelig noget træls noget.
Dejligt at turen gik glat for jer. Enig . Elb tunnelen kan være sej at komme igennem, men derefter synes jeg det plejer at gå nogenlunde derudaf, hvis der ikke er for meget vejarbejde undervejs.
Jeg glæder mig til at høre om jeres bedrifter i det franske, – forhåbentlig uden for meget drama HA-HA….
God ferie.
Kh.
Kirsten
Catarina
11. juli 2021 at 19:10Jeg er så lettet Kirsten, for selvom det er let at spærre kortne så er det mere alt det besværet giver at få nye kort, samt kørekort 😀 Ja, det er det smage med telefon og jeg har faktisk de der nye tags, så måske jeg skal se om jeg kan smide sådan en i min pung, selvom den er så lille – det er en secrid) men måske jeg kan få en presset i 😉
Fyda føj at komme i tanke ordet i lufthaven, det er straks værre – selvfølgelig er det lettere når man er 2 afsted, for så har den anden selvfølgelig også kort 😉
jeg håber også at det var drama nok for denne gang 😉
Mange tak for din kommentar og ha’ en dejlig dag/aften 😊
Anonym
11. juli 2021 at 08:08God morgen til jer
Det var lidt af en tur🙈
Nu må i bare nyde turen ekstra meget, og hinanden🥰
Var ude at se Helles nye kollo i fredags.
Dejlig dag til jer😎
Catarina
11. juli 2021 at 19:12Godmorgen sætte
Ja, det var lige lidt af en start, men den endt4e “lykkeligt” 😉
Aiii er det en fin kollo hun ar fået – hun må simpelthen invitere til kollofest engang i august ikk’?😀
Layoni
11. juli 2021 at 11:08Pyha, sikken forskrækkelse, og forstår så godt du var ved at gå i panik, men godt du kom i tanker om hvor du sidst havde været, og pungen lå der ☺
God ferie til Jer ☺
Catarina
11. juli 2021 at 19:13Ja, det var det og det sjove er, at jeg altid plejer at være rimelig cool, når det sker noget, men jeg tror at trætheden også spildte ind, klokken var 11 om aftenen 😀
Men den er fundet og ferien er i vinkel 😀
Tak for din kommentar Layoni og ha’ den dejlig søndag afroen 🙂
Christina
11. juli 2021 at 14:52Pyha, pyha! Ha en dejlig ferie, nyd det, det ser lækkert ud der 😎
Catarina
11. juli 2021 at 19:43Ja, det var lige en lille forskrækkelse, men det havde nu nok gået alligevel, men jeg reagerede nok ligt voldsommere end jeg normalt plejer at reagere, for det var jo ikke værre end at Strøen også har kort med 😉
Har er meget lækkert og kun 2 km fra det gamle centrum, men restauranter osv.
Dudi Suadicani
11. juli 2021 at 21:34Ha ha det var en god historie! Sikke en forskrækkelse, men godt det endte godt! Nu har du lært at lukke tasken, ikke?! Rigtig god ferie til jer begge! Kh Dudi
Catarina
12. juli 2021 at 17:24Ja, det var skimse godt Dudi og jeg tror ikke kun jeg har lært at jeg skal lukke taksen, men også at jeg måske skal have en der er en smule større 😉
Tak for de gode ønsker for ferien og hils Steen.
Og så så jeg lige at vi snart ses igen. Det glæder jeg mig allerede meget til 😀
Celena
15. juli 2021 at 13:21SO glad that you didn’t lose your purse! I hate that panicky feeling when you can’t find it… all is well that ends well 🙂 Now, onto a great holiday! I will enjoy it through your blog posts xox
Karin
17. juli 2021 at 09:09Hihihi – så godt din pung bare gemte sig for dig. Og du havde mulighed for genåbning af kortene.
Jeg har en lille historie fra en Interrail tur, hvor jeg var i Frankrig, det var dengang med Eurocheck mm. min sidste tur i 1983. Mistede et par ting i toget, da jeg skulle på toilettet, og desværre var det der mine Eurocheck lå, kunne ikke have alle taskerne med ind på toilettet, og min rejsemakker var også på et andet toilet. Nå men det kostede lige 4 overnatninger i Nice, da vi skulle være i nærheden af et stort posthus, alt skulle spærres, og penge skulle overføres til min rejsemakker, heldigvis var telex opfundet dengang, for havde det været med snailmail, tror jeg vi lige så godt kunne være rejst hjem. Men næsten 5 døgn, tog det, før vi rejste videre, og der var penge på rejsemakkerens konto i stedet for min.
Catarina
20. august 2021 at 19:14Jammen altså, det var SÅ træls lige der, men bagefter kunne vi grine af det.
Føj, for den på din tur. Ja, det var helt andre tider den gang – men også en sjov oplevelse at tænke på her mange år efter. 😀
Marked og hygge – Catarina.dk
18. juli 2021 at 14:34[…] Så nåede vi frem […]