Sikke en tur

Turen til Kastrup lufthavn startede tidligt søndag morgen, da vi ikke turde løbe an på at trafikken bare gled uden problemer. det er jo ikke sådan en dag at man har lyst at komme for sent. Vi var dog heldige at hjemtrafikken fra julen endnu ikke helt var startet, vi så kun et par pænt fyldte biler på hele turen og der var ikke megen trafik.

Vi fik parkeret bilen i god tid men stod så i lige i kø til tjekind. Der skulle tjekkes Thai-Pass, vaccinationer og PCR-test hos alle inden vi kom slap igennem og fik vores boarding card.

• 

• 

• 

• 

• 

Turen ind over det sydlige Sverige, Polen var en smuk klar fornøjelse inden mørket faldt på og maden blev serveret. Inden længe var det tid til at lukke øjnene, ikke at nogen af os sov, men bare det at hvile er også fint. Da det begyndte at gry i horisonten, startede indflyvingen til Bangkok og vi havde det smukkeste syn uden for flyets vinduer.

• 

• 

Efter ankomsten gik vi den sædvanlige vej, for at komme på til immigrationen, men inden vi nåede så langt, var der lige en omgang “stoleleg” vi skulle igennem. Alle os passagere blev placeret på hver sin side af rullebåndet i to snorlige rækker af stole, hvorefter nogle opsynskvinder gik igennem gelederne og sagde, at vi på vores ene lap papir som vi havde udfyldt i flyet, skulle skrive flynummer og sæde nummer. Da alle havde forstået opgaven – nogle hurtigere end andre, kunne vi så én række af anden gå op til nogle skranker som var sat op til lejligheden. Ved hver skrank stod der 2 thai-kvinder for igen at tjekke vores Thao-pass, vaccinationer og PCR-test. Da vi var sluppet igennem den procedure, kunne vi så endelig fortsætte op til selve immigrationen.

Heldigvis var det en rimelige hurtig omgang at komme igennem immigrationen, så nu skulle vi bare have vores bagage, som allerede snurrede rundt på bagagebåndet.

Så snart vi kommet ud fra bagagebåndet stod der ellers en skare af folk, men skilte til de forskellige hoteller, hvor vi alle skulle have fortaget en test. Vi blev stuvet ind i en bil og kørt de 2 minutter til hotellet. Ikke noget med at gå selv – vi kunne jo være smittet!

Ved hotellet blev i tjekket ind på ganske normal vis, bortset fra sat vi begge fik udleveret 3 ens papirer, så ellers blev placeret i nogle stole. Det skulle vi vente til vi blev hentet af en sygeplejerske, som fulgte os udenfor hotellet og hent til testområdet. Der skulle vi aflevere papirerne og så om bag en skærm for at blive podet både i næsen og svælget.

Efter testenblev vi og vores bagage fulgt op på vores værelse, hvor vi skulle blive indtil vi fik en mail om at vi var frigivet.

• 

• 

• 

Efter noget tid på værelset, kikkede jeg ud af døren og så at der foran vores dør, og mange andre døre, nu var placeret en sort stol. Den havde ellers stået ved siden af døren da vi kom op. Det var nok karantænestolen.

Tiden på værelset blev brugt på et bad, en lille lur og læsning. Da der var gået 6 timer, begyndte jeg få lidt ø-kuller og blev ved med at spørge Søren om der ikke kommet en mail (det var hans mail der blev brugt, da han havde bestilt værelset og testen.

Vi havde faktisk bestemt at hvis vi ikke fik svar før kl 18, så ville vi bare blive på hotellet og så tage en taxa kl. 5 næste morgen. Men som tiden gik, blev vi enige om at vi bare ville afsted så snart vi blev “frigivet”. Ved 16 tiden hade vi stadig ikke fået svar og da vi var ved at blive lidt sultne, bestilte vi en pizza, for det var efterhånden en del timer siden vi havde fået serveret morgenmad i flyet.

Endelig kl 17:14 kom vores svar og de var heldigvis begge negative. Vi pakkede sammen og gik i receptionen ofre at bestille en taxa til Hua Hin. Vi kunne vælge en almindelig taxa som kostede 3000 BTH eller en limosine til 4000 BTH. Vi valgte den til 3000 BTH, selvom det var noget dyrt, i forhold til hvis vi havde haft tid til at bestille Hua Hin Cab som, kun koster 1800 BTH. Men vi ville afsted!

Har I fået svar?
Er I på vej?🤷‍♀️🤷‍♀️

Anita var allerede taget afsted sammen med datteren den 24. Datteren skulle til Phuket og videre ud til nogle af øerne, hvor hun for nogle år side boede og tog Master Diver certifikat og Anita sammen med os i Hua Hin. Jeg skrev tilbage, at nu sad vi i taxaen og om hun havde øl klar. Vi aftalte at jeg skrev når vi kørte under Golden Gate, en guldbue der går over vejen ca. 5 km fra centrum.

Efter en 3 timers tid, rullede vi ind til vores hotel, hvor vores veninde Anita stod kar til at tage i mod os. Vi fik betalt taxaen og begynde på tjek ind. Taxacharføren ville dog ikke køre, for at ville have flere penge – fandt vi ud af med oversættelsen fra receptionen, da chaufføren ikke talte engelsk. Jeg ringede til Novotel i Bangkok og beskrev problemet, hvor jeg så pludselig for at vide, at de pris de gav os i receptionen var forkert og vi skulle betale yderligere 800 BTH. Jeg betalte og han kørte. Ved tjek ind skulle vi – for Gud ved hvilken gang – igen vise Thai-Pass og vaccanitioner, samt PCR-testen fra Bangkok. Sikke et tappernakkel.

Vi fik vores værelse og Anita hentede en øl som vi sad og drak på vores terrasse. Endelig fremme og nu kunne vi slappe af.

Da vi havde fået snakket af og drukket øllen, aftalte vi at mødes næste morgen til morgenmad kl. 8, hvorefter vi gik hvert til sit. Vi fik pakket ud inden vi landede i dynerne og sov sødt.

• 

Ved morgenmaden sad vi og snakkede om, at det var godt at vi var kørt afsted aftenen før, for nu var vi ligesom landet og havde ikke en “rejsedag” mere på programmet.