Menu
Hua Hin 2021-2022

Selvforkælelse

Thai massage

Selvom vi har været i Thailand mange gange, så har jeg aldrig fået en thaimassage. Ja, faktisk har jeg aldrig fået en massage, nok mest fordi jeg ikke har haft nogle problemer med kroppen, andet en det kunne ordnes med noget motion. Jeg har nok heller ikke fundet det nødvendigt at give mig selv den selvforkælelse, da jeg som regel er noget blufærdig. Men Anita lokkede mig til en omgang bodyscrub med efterfølgende kokusolie massage.

Anita havde set et pænt sted en af de første dage hun var herude inden vi kom, så der kik vi over en eftermiddag for at se om de havde tid til os begge. Vi kunne få en tid 40 minutter senere. Mens vi ventede, gik vi i en lille lokalt supermarkedet og købte lidt vand og nødder ,og satte os i skyggen for fordrev tiden med at studere de mennesker, der gik ud af ind af supermarkedet.

Da de 40 minutter var gået, gik vi tilbage, men niksen biksen, nu havde de lige pludselig ikke tid. Pis!

Vi loppede tilbage mod hotellet og gik tilfældigt forbi endnu et massage sted, som vi tit var gået forbi. Vi kikkede på priserne på døren og mens vi kikkede og så at sådan en omgang, ville koste 850 BTH (170,-kr) kom de ud og sagde det kostede 500 TBH (125,- kr). Vi slog til.

Føste blev vi spurgt om vi skulle på toilettet – mon de tænkte at sådan et par gamle hejre ikke kunne holde sig så længe? Vi gik begge på toilettet inden vi blev føret ovenpå til et lokale med 2 brikse og en lille brusekabine i hjørnet. Vi fik udleveret 2 par engangs-trusser – dem ville vi ikke bruge, og gik en af gangen under den kolde bruser. Da vi hver især var færdige, stod de klar med håndklæder så vi ikke kom til at fryse.

Vi blev placeret på hver vores briks og så gik de ellers igang med bodyscrubben. Ummm hvor var det dejligt og de var så søde og sørgede for at vi hele tiden var dækket til, på nær de steder på kroppen de var i gang med.

Efter scrubben, skulle vi igen i bad og de lagde nye lagener og håndklæder klar til os. Derefter var det tid til massagen. Igen var de så taktfulde og søde, så jeg nød virkelig den grundige massage. Ja det var altså lige før jeg faldt i søvn under den. Da vi begge var færdige og have fået tøj på og kom nedenunder ingen, vil vi serveret en sød kop varm te inden vi betalte og takkede for behandlingen.

Smukke negle

Noget jeg dig har gjort de sidste mange år herude, er at få lavet negle på hænderne, også i år. Jeg have dog et lille problem med den ene negl, højre tommelfinger, den var flækket langt nede, men kun 1/3 ind. Jeg spurgte om de kunne fikse den, inden jeg skulle have schellak på. Det var selvfølgelig ikke noget problem. Jeg må sige de kan deres kram, for det kan slet ikke ses at den er revnet og neglene er blevet så fine og det til den rørende pris af 600 BTH (150 kr.) Derhjemme har jeg betalt 550,-kr, og de holder lige så godt som dem derhjemme, for det er fuldstændig samme procedure.

5

4 kommentar

  • Karin Abildhauge
    7. januar 2022 at 06:17

    Sikke skønne priser for selvforkælelse.
    Velværemassage er så skønt, der behøver ikke være skavanker. Det er så meget øv, det tænkes som en omsorg for kroppen. At der så samtidig var en scrub til prisen helt vildt.

    Så smukke negle ❤️❤️

    Reply
    • Catarina
      13. januar 2022 at 12:30

      Ja, det er helt vildt, så vi har været forbi yderlige 2 gange og bare fået en omgang oliemassage til 70 kr for én time 😀

      Reply
  • Celena
    9. januar 2022 at 15:33

    Ahhh… heaven!

    Reply
    • Catarina
      13. januar 2022 at 12:32

      It sure is at for that amount of money, we went 2 esker times 😉

      Reply

Skriv en kommentar