Menu
Teknologi

Tidligt ude

Jeg har været så heldig at erhverve mig et ret billigt objektiv fra en sælger fra Morud, tæt på min arbejdsplads. Det er ikke noget specielt, det er et såkaldt kit-objektiv, da det ofte er det objektiv, som følger med når man køber et Fujifilm kamera. Når det så er sagt, så er det et at de bedste kit-objektiver der er derude og ét som bliver rost lige så meget som de andre Fuji objektiver og det både til foto og video.

Fuji XF 18-55 f / 2,8-4 R XF OIS

Fuji 18-55 mm er et lille men meget alsidigt og skarpt zoomobjektiv med billedstabilisator og med en maksimal blænde på f/2,8. Objektivet er som sagt ret lille og specielt, sammenlignet med mit andet zoom 18-135 mm, som jeg faktisk – sammen med det lille 27 mm – , ofte har med på ferier, da det netop er så alsidigt. Det store zoom er også tungere, og da jeg for et par år siden købte det lille X-T30, virkede det lige pludselig meget stort på det relative lille kamerahus. Jeg har igennem længere tid overvejet at få det mindre hverdagsobjektiv og i fredags fik jeg chancen, da en selvstændig fotograf i Odense, havde et til salg via Facebook Marketplace.

Jeg har leget lidt med det herhjemme i denne weekend og her i dag søndag morgen, pakkede jeg mig godt ind og begav mig ned til Munke Mose i det indre af Odense for at se morgenlyset over byens tage.

Video

Noget som jeg, nærmest aldrig har brugt mine kamera til er, video. Ikke at de ikke har kunnet optage video, men jeg har altid brugt et andet kamera som videokamera, end lige netop de kameraer som jeg også fotograferede med.

En af de ting som det lille kit-objektiv også bliver fremhævet for er nettop det at det er godt til video, da det har indbygget OIS (optisk billedstabilisering) og da mit kamera ikke har IBIS (in-body billedstabilisering), som f.eks. X-T4, så er det rart at objektivet har det. Det store 18-135 mm, har også OIS, men da det er stort, er det ikke så let at håndtere og derfor kommer man let til at ryste, når man skyder håndholdt, hvilket naturligvis ikke sker så let med noget der vejer mindre.

Så morgens tur, var også for at afprøve, om det ret faktisk er muligt for mig at filme nogle små klip.

Jeg fik afprøvet det hele og er faktisk glad for mit billige køb og glæder mig til at bruge det noget oftere og måske også til lidt mere video. Specielt fordi jeg har brugt min mobil, alt for meget de senere år og jeg kan jo rigtig god lide at tage billeder mid min Fuji.

Tak fordi du havde lyst til at læse med.

 

2 kommentar

  • Karin
    6. marts 2022 at 07:42

    Det er så skønt når et tilbud effektuere det ønskede.
    Hvor har vi været forkælet den seneste uge med smukt vejr, ☀️ det har været tiltrængt ovenpå en meget våd og tung februar, den har virket længere end de 28 dage, har ellers altid haft det sådan med januar, i 2022, er denne tunge fornemmelse fulgt med til langt ind i februar.
    Jeg elsker de lyse morgenstunde ❤️

    Reply
    • Catarina
      6. marts 2022 at 12:02

      Ja, det er bestemt dejligt og når det så er næsten nyt, så er det ekstra godt 😀
      Ja, den forkælelse ser heldigvis ud til at fortsætte de næste mange dage og nøjjj, hvor er det altså bare skønt. Ja, februar har virkelig været længere end normalt, men nu er det marts og foråret er over os og dermed også meget mere udeliv 😀
      Ja, de lyse morgner, er dejlige og også det at det er længere lyst om morgenen. Lækkert 😀

      Reply

Skriv en kommentar