Menu
På tur

Fødselsdag i Roskilde og P-fest

I lørdags havde jeg fødselsdag, og det faldt sammen med det årlige P-arrangement. P-festen er den årlige sammenkomst, som Søren studiekammerater holder den første weekend i september. I år skulle arrangementet holdes i Roskilde, hvor vi skulle mødes ved vikingemuseet for at få en sejletur med en af de mindre vikingeskibe.

Vi valgte at køre afsted lidt tidligere og få en frokost i Roskilde, for ligesom at fejre min fødselsdag lidt alene. Vejret var skønt på Fyn, men da vi nærmede os Sjælland, kunne vi se at tunge skyer truede i horisonten.

Havhingsten fra Glendalough

Vi var heldige, at finde en parkeringsplads helt ned vi havnen og havde derfor ikke langt at gå, for at komme helt ned til vandet. Vi gik lidt rundt og så os omkring, for jeg har faktisk aldrig været i Roskilde, eller ikke at jeg ved af.

Vi var så heldige at se det store vikingeskib Havhingsten ligge fra kaj, mens vi gik, og så på alt hvad var skete på havnen. Det kunne have været sjovt, at sidde der med en åre i hånden. Senere, ude på fjorden, blev det store sejl hejs og mens vi var på havnen, var det kommet retur. Det er åbenbart en ret lang sejltur det er på, men sikkert ret spændende.

~Vikingeskibet Havhesten lægger fra kaj i Roskilde.

Frokost

Vi valgte at spise frokost på Café Knarr, det var så ikke en speciel god frokost. Umiddelbart ser det jo godt ud, men min sandwich bestod af 2 stykker brød, med en lille smule mayo, en stor portion rødkål, lidt persillerod, 2 syltede rødløg og lidt bønnemos. Søren burger, bar mere eller mindre det sammen dog uden bønnemos, men med 3 små skiver kalvekød. Sandwich til 109,00 kr og burger til 129 kr og værdien max 50 %.

Samling på studiekammeraterne

Da alle studiekammeraterne og påhæng var ankommet, var det tid til at få os i båden, fik årets arrangør at vide, at der manglede en gast, og vi kunne derfor ikke komme ud og sejle. I stedet fik vi at vide, at vi bare kunne komme igen om søndagen. Øhhhh hvad, her står folk fra Sønderborg, Silkeborg, Aarhus, Esbjerg, Odense, Kalundborg og København, vi kan ikke bare komme igen i morgen.

Enden blev, at vi fik lov til at se museet indefra, så der traskede vi slukøret over. Det var som ok, men det havde været sjovere at have været på vandet.

Efter endt museumstur fik vi en lille tår at drikke, en masse snak, inden tur gik til Hotel Scandic hvor vi skulle spise middag og overnatte.

Det var en vældig hyggelig aften hvor snakken gik lystigt med masser af grin og da baren lukkede, luskede vi alle i seng.

2 kommentar

  • Karin
    7. september 2022 at 08:47

    Og her ønskes du også lige tillykke med dagen i lørdags.
    Den første weekend i september og din fødselsdag vil jo af og til mødes, håber vejret blev lidt bedre end lige da i landede i Roskilde.
    Øv for en frokost, og det så skulle fortsætte med et øv for en manglende sejltur.
    Dejligt aftenen bød på masser af social hygge og snak på tværs.

    Reply
    • Catarina
      8. september 2022 at 18:44

      Tusinde tak skal du have Karina 😊
      Ja, vejret blev faktisk super flot med blå himmel og sol på næsen, så helt skudt var det ikke 😉
      JA, den frokost kan ikke anbefales.

      Reply

Skriv en kommentar