Så er jeg nået til den aller sidste hjemmekontor dag i 2022. Jeg vil så også sige, at jeg har haft en del af dem pga. mit ankelbrud, som gjorde det umuligt for mig, at køre bil. Det har været dejligt, at det trods alt har været en mulighed at arbejde hjemmefra. Den første uges tid, hvor jeg skulle have benet skulle mest mulig oppe, pga. den voldsomme hævelse, var arbejdstiden kortet lidt af, men ellers har jeg arbejdet på fuld tid og jeg har faktisk nydt det, at arbejde hjemmefra (igen), mere end hvad jeg først regnede med.
I morgen er sidste arbejdsdag og der kører Søren mig frem og tilbage på kontoret, hvor den står på almindeligt arbejde indtil kl. 13, hvorefter vi lukker ned og holder juleafslutning med frokost og pakkeleg.
Nu er hjemmekontoret ryddet og rummet er atter blevet til et gæsteværelse, som allerede i morgen bliver indtaget af Christian som kommer hjem på juleferie.
Når arbejdsdagen igen kalder, bliver det uden så mange dage på hjemmekontoret, men lidt bliver det nok til og så er det heldigvis hurtigt at “klappe” kontoret ud igen.
4 kommentar
Helle
21. december 2022 at 17:12Det er en god løsning med hjemmekontor, når du ikke kunne køre. Dengang jeg havde flexjob for maaaange år siden (15 år+) fik jeg hjemmearbejdsplads, det var helt og aldeles ukendt dengang, men fik mig dog fastholdt på arbejdsmarkedet i lidt længere tid.
Catarina
22. december 2022 at 20:58Hej Helle,
Ja, det er virkelig fungeret 😀
Da var da vildt at du allerede for så mange år siden fik hjemmekontor, du var da i den graf forud for din tid. Men dejligt det allerede dengang var en mulighed for dig 🙂
Karin
26. december 2022 at 10:28Hjemmekontor løsningen er en fantastisk mulighed, og blevet langt mere legaliseret efter diverse nedlukninger gennem den seneste 3 år. Og din løsning er fantastisk. Min fylder heller ikke så meget, men er ikke pakket helt væk som din.
Det bliver dejligt at have Christian hjemme nogle dage.
Catarina
29. december 2022 at 19:14Det er så smart at man kan arbejde hjemmefra og med sådan en lille station er det til at have med at gøre. 😉
Det har været så dejligt at have Christian hjemme i så mange dage 😀