Hold nu op hvor har det været nogle dejlige juleferiedage og hvor har jeg nydt roen og den langsomhed der har præget de sidste mange dage.
Juleaften
Selvom aftenen var en noget anden, nu min mor ikke var med, så blev den alligevel hyggelig og næsten helt som en juleaften bør være.
Det var helt hyggeligt at være herhjemme og da maden var spist, de sidste stik taget hjem, mandel gaven og julegaverne beundret, vin og øl drukket, fulgte Christian og jeg min far helt hjem.


1. juledag ringede min mor og fortalte at hun havde det noget bedre og at hun ville blive udskrevet i løbet af eftermiddagen. Dejligt dejligt. Vi aftalte at Christian og jeg så ville køre over med rester af julemaden, så min mor og far kunne hygge sig stille og roligt med den. Ved 15 tiden ringede min far og fortalte at mor var kommet hjem.
Juledagene
Det var nogle dejlige juledage fyldt med mange gåture, café besøg, og i det hele taget bare ud og få noget frisk luft. Jeg tog min “klods-om-benet” af juleaften og loppede stille og roligt rundt herhjemme. Det gik forbavsende godt, selvom alle mine ledbånd er godt ømme og stadig er, så er det dejligt at være fri for støvlen.


Hverken Christian eller jer har endnu prøvet Odense Letbane, så den måtte også lige prøves. Jeg vil sige det sådan, at det er som at køre med bus, bare uden andre stop, end ved stationerne og så må jeg også lige sige, at Letbanen i de skarpe sving, hviner noget så eftertryggeligt, så når folk folk der bor ved sving klager, kan jeg dælen godt forstå det, hvor ville jeg være ked af at bo tæt på den bane.


Jeg har flere gange nævnt for Christian, at vi skulle huske, næste gang kan kom hjem, så skulle vi forbi Vinyl og bar i Overgade, for at se på LP’er, men vi har indtil nu glemt det. Jeg kom så heldigvis i tanke om det, i denne ferie og så nåede vi forbi. Han var yderst begejstret, selvom at de ikke lige havde nogle af de PL’er han pt. går og leder efter. Det er en rigtig hyggelig bar og butik, og jeg har et par gange siddet udenfor med veninderne og fået en kop øl.
Café Biografen blev også besøgt et par gange på vores gåture og som altid er det jo bare super hyggeligt. Den sidste tur i byen, blev også brugt til lige at runde mine forældre, inden Christian atter skulle mod Aalborg.



Samme da som Christian trillede nordpå, ankom Daniel (ældstemanden), de nåede dog ikke lige at få hilst på hinanden, da Daniel var forsinket fra København af.
Daniel havde egentlig nogle aftaler, men de blev desværre aflyst, så kan måtte blive ved os et par dage. Jaaaa, vi klagede bestemt ikke, for det er jo ikke så tit vi ser han nu han bor i Riga.
I dag til middag skulle han så videre til sine bedsteforældre i Sønderborg, så vi ønskede god tur og på snarligt gensyn.
Julen er pakket væk og nu er manden og jeg igen bare os to – det er nu også helt ok. (✿◠‿◠)
0
4 kommentar
Celena
29. december 2022 at 22:09Glad you had a good holiday and that your mother is back home!
Catarina
30. december 2022 at 10:24Thanks Celena and yes, that is so good 😀
Karin
1. januar 2023 at 08:49Så hyggelig en juleaften ❤️
Dejligt din mor er kommet hjem, og godt hun var under trygge rammer. 🙏🏻
Dine/ jeres jul har været så hyggelig, i roligt tempo, med krydderier der passer, og dejligt selskab.
Catarina
1. januar 2023 at 11:00Det var en dejligt aften og vi hyggede os på trods.
OG juledagene med masser af afslapning og hyggelige ture ud i det gode vejr, var heller ikke at kimse af 😀