Jeg fik opskriften lige i starten af December, da jeg sad med en brækket ankel, og den er først færdig og klar til brug nu, så pænt lang tid, men jeg laver jo også andet end at sidde på mine flade, specielt nu hvor jeg igen er mobil og vejret er skønt. 😉
Figaro trøjen
Jeg begyndte på en mindste størrelse af Figaro trøje, bare for at se, om jeg nu kunne finde ud af at lave et hæklet tøjstykke. Det endte så med, at jeg ikke havde nok garn og ville ikke købe mere i den farve. Derfor købte jeg det garn, der blev anbefalet i opskriften.
Strukturen er virkelig fin og opskriften er let at forstå, og så er det altså super let at tælle omgange, når hveranden sådan stikker ud.

Undervejs fik jeg målt Freja, og jeg kunne godt se, at jeg måtte trævle den nederste rip op og lægge 6 cm mere på, for hun er lang. Mens jeg ventede på at få målt Freja, lavede jeg også lige Rosetta sommerhat.
Ærmerne
Ærmerne voldte mig en del problemer og jeg har nok lavet 5 ærmer, da jeg slet ikke kunne få det til at virke med at de blev hæklet rundt. Jeg synes, de blev alt for store til et barn, derfor prøvede jeg mig med at tage ind undervejs og at have et mindre maskeantal. Enden blev, at jeg hæklede med frem og tilbage og til sidst satte mig ved langbordet og hæklede dem sammen, inden jeg som det sidste på begge, hæklede ribben. Nu var jeg endelig tilfreds og jeg er slet ikke bange for at kaste mig over mere hæklet tøj. Det synes jeg fungerer, men dermed ikke sagt, at jeg ikke vil prøve mig med at hækle rundt på næste gang, jeg kaster mig over den opskrift.
4 kommentar
Mette
10. april 2023 at 17:50Den er jo vildt flot, Catarina. Jeg hækler indimellem på mit evighedsprojekt – et tæppe – og det er nok det mine hæklevner rækker til. Jeg har set nogle fede cardigans lavet i bedstemorfirkanter, men jeg troede ikke man sådan kunne formgive en trøje som den her.
Catarina
11. april 2023 at 15:15Jeg er også slev godt tilfreds med den og den er faktisk ret let at lave, lidt som en strikket Ragland.
Jeg troede også at man kune kunne hækle flade ting og dyr, men der er masser af smukke opskrifter på pænt tøj. 🙂
Karin
5. juli 2023 at 17:02Vildt hvilket projekt. Og hvor er den blevet lækker. Og et fantastisk projekt til dagene du var låst fast af skaden.
Catarina
10. august 2023 at 18:07Ja, det var så fint at sidde med da benet bar i støvlen 😀 Og den blev så lækker blød 🙂