Menu
Hverdagen

Maj

Maj måned er ved at rinde ud, og med det afsluttes en af årets smukkeste perioder. Maj er kendt for sine lyse dage og til tider lune aftener, men også en del ustadigt vejr. Maj er måneden, hvor naturen vågner til live i en eksplosion af farver og dufte. Alle træer er nu sprunget fuldt ud, blomsterne pryder haver, parker og min altan, og fuglene fylder luften med både deres smukke morgensang og når de synger solen ned.

Maj har også været en måned fyldt med træning, diverse aktiviteter, fødselsdage og camping. Den har også budt på travlhed på jobbet og masser af tanker om hele vores familie og hvor skrøbeligt livet også kan være. Ikke at jeg er påvirket af de tanker på en negativ måde, men mere på en reflekterende måde. 🙂

Når jeg nu tager afsked med maj, byder jeg samtidig juni velkommen – en måned, der bringer sommerens varme og lyse nætter med sig. Sommerens eventyr er allerede planlagt, og solcreme-beholdningen er fyldt op, og jeg glæder mig til mange hyggelige stunder med venner og familie, udendørs aktiviteter og masser af træning.

Jeg nyder den sidste maj-dag på altanen og ser frem til alt det, som sommeren har at byde på. I morgen smutter jeg til Aalborg for at tilbringe dagen med Christian.

2 kommentar

  • Karin
    16. juni 2024 at 09:15

    Maj var så fantastisk i år, med få regndage, dog med blæst. Der var tid til mange dejlige timer til at nyde det grønnes.
    Juni har så vist sig meget våd indtil nu, og lige nu regnede det Cats and Dogs her.
    Det bliver spændende hvad og hvornår ferien falder for dig/jer.?
    Jeg har ferie i uge 29-30-31, hvis du er hjemme der, så kommer jeg forbi Odense, håber på du så har tid og lyst til at være turistguide til få ting du føler for at vise mig.

    Reply
    • Catarina
      21. juni 2024 at 18:21

      Det har været en dejlig maj, rent vejrmedsigt.
      Jeg skriver lige bagom på denne kommentar. 😀

      Reply

Skriv en kommentar