Menu
Hverdagen

Juleafslutning

I dag var der juleafslutning i firmaet, og traditionen tro skulle mit tøj have et strejf af jul. Jeg valgte min sorte kjole med røde, halvgennemsigtige lange ærmer, røde nylonstrømper og som prikken over i’et: mine nye julestrømper, som min mor har strikket til mig. ❤️

Normalt afholdes juleafslutningen den sidste arbejdsdag før jul, men det kan hurtigt blive stressende, selvom det altid er hyggeligt. I år havde ledelsen dog valgt at lægge den tidligere, så også vores kolleger fra Nordjylland og Sjælland kunne slippe for den kaotiske juletrafik. Det synes jeg var en rigtig god beslutning.

Selv har jeg to arbejdsdage tilbage, inden jeg går på 12 dages juleferie. I morgen arbejder jeg hjemmefra, og fredag bliver nok en stille dag på kontoret. Det er en rar måde at afslutte arbejdsåret på.

Årets firmajulegave

Firmajulegaven i år var lidt anderledes, end den julekurv som vi plejer at få. For en måneds tid siden fik vi en mail med et link til en lokal forretning, der specialiserer sig i firmatøj og firmagaver samt firmajulegaver. Her kunne vi vælge mellem flere forskellige gaver, der var udvalgt på forhånd, så der var noget for enhver smag.

Jeg valgte et Damaskvævet sengesæt, “Noble”, i 100 % bomuldssatin og selvfølgelig i hvid. Jeg bryder mig ikke om at sove i andet end hvidt sengetøj. Det føltes som et godt valg, da jeg ikke har brug for endnu en vase, endnu trådløs Bluetooth-højttaler eller køkkenudstyr så som en airfryer. Nu glæder jeg mig til at få vasket sengetøjet, så det kan komme på dynen. Jeg er sikker på, vi kommer til at sove som en drøm.

Alt i alt har det været en dejlig dag med en opdatering på året, der er ved at være gået, samt et kig ind i forventningerne til det nye år. Nu ser jeg frem til de sidste par arbejdsdage og til at nyde en dejlig, lang juleferie.

Gi’ et smil, tryk på hjertet – hvis det er din stil.

2 kommentar

  • Liselotte
    19. december 2024 at 08:16

    Hvor er det julestrømper dog herlige 🙂

    Rigtig god juleferie til dig og dem, du skal dele den med 🙂

    Reply
    • Catarina
      19. december 2024 at 18:48

      Det er så skønne og varme ☺️
      Du og familien ønskes også en dejlig jul og forhåbentlig også en dejlig lang ferie 🎄

      Reply

Skriv en kommentar