Jeg har skruet helt ned

Jeg elsker mine morgener, både hverdage og weekender. Jeg er sådan en, der står tidligt op, som regel omkring klokken fem, noglegange før, som nu i dag. Der er en særlig stilhed i verdenen på det tidspunkt af døgnet, som jeg holder meget af. Hele dagen ligger åben foran mig og venter på at blive brugt. Alle morgener begynder dog ens, nemlig med en kop kaffe, den drikker jeg som regel samtidig med at jeg læser nyheder. Men sådan har det ikke været det sidste års tid, der har nyhederne fået lov til at vente.

Nu starter jeg med det lille ordspil Wørdle, som jeg tidliges har skrevet om her på bloggen. Det er det jeg nu starter med, så er hjernen også ligesom i gang, ikk! Nogle gange er det de små, hyggelig ting, der gør mig glad.
Jeg har nemlig lagt mærke til, at hvis jeg starter med nyhederne, så farver det simpelthen hele dagen. Jeg bliver vred, ked af det og helt træt, før dagen næsten er begyndt. Det er de samme billeder igen og igen, de samme ødelæggelser, gamle mænd der føler sig magtfulde ved at slå ned på andre. Steder, der bliver bombet og ødelagt, som om jorden ikke er fælles, som om vi ikke kun har den ene. Det sætter sig altså i kroppen, hvis jeg starter dagen dér, og jeg kan jo alligevel ikke gøre noget ved det, ikke derfra hvor jeg står. Derfor lader jeg nyhederne vente.

Senere, når morgenstemningen har sluppet sit tag i kroppen og morgen er blevet til dag, læser jeg og følger med i hvad der sker, men ikke i dybden, det orker jeg ikke. For mig handler det ikke om at lukke alt ude, men om at vælge til, lukke det rigtige ind og skrue ned for alt det andet. På den måde kan jeg give mig selv plads til at være et helt almindeligt menneske i en kaotisk verden.

God søndag derude 😊