I går var det store koncertdag. En dag jeg havde glædet mig vildt meget til. Koncerten var med Thomas Helmig, som jeg faktisk så første gang helt tilbage i 1986 i Ørbækhallen på Midtfyn. Jeg tog toget fra Odense kl. 9 med København Syd som den foreløbige endestation, hvor jeg skulle mødes med Pia, som jeg skulle til koncert med.
Københavns Synagoge
Vi mødtes ved stationen og gik derefter over og tog S-toget derfra til Nørreport Station. Herfra slentrede vi i regnen mod Krystalgade. Synagogen havde åbent i forbindelse med Den Lille Kulturnat, hvor Jødisk Informationscenter inviterer børn og forældre indenfor til en aften med fortællinger og aktiviteter. Ofte med et tema, og denne gang handlede det om Purim. Vi fik fortalt historien om Purim og Ester. Purim er en glædelig jødisk højtid, der fejres i februar eller marts til minde om dronning Esters redning af det jødiske folk i Persien.
Synagogen er imponerende høj og meget smuk. Der var en del, der besøgte synagogen, og specielt var der mange børn. Guld, røde tekstiler og de lange bænkerækker giver rummet en særlig stemning. I hver bænk er der en lille pult, som medlemmerne kan leje, så de har deres egen faste plads og kan have deres ting liggende der. Synagogen ligger midt i byen, omgivet af politi og afspærring, hvilket også minder én om historien og virkeligheden omkring stedet. Udenfor lå der stadig blomster ved hegnet.
Torvehallerne
Efter vores lille kulturelle indslag var vi efterhånden blevet lidt brødflove, så vi satte kur mod Torvehallerne. Vi slentrede lidt rundt mellem boderne, kiggede på alt muligt og endte til sidst med at sætte os hos en lille vinbar, som også havde lidt let mad. Et glas vin, lidt charcuteri og brød. Ikke så kompliceret eller tungt, bare godt. Rigtig godt.
Torvehallerne er sådan et sted, hvor man hurtigt bliver hængende lidt længere end planlagt, så det blev ikke kun til et glas vin, men to, inden vi fandt en lækker kaffebar og fik hver en latte to-go med videre.
Royal Arena
Senere tog vi metroen ud mod Royal Arena, sammen med en masse andre, som skulle samme sted hen. Jeg havde faktisk aldrig været der før, og jeg blev ret overrasket over, hvor stor den er. Den er enorm.
Inden koncerten startede, sad folk rundt omkring på gulvet og på sidepladserne og snakkede, mens arenaen langsomt blev fyldt helt op.
Thomas Helmig i Royal Arena
Kanon koncert. Stor lyd, masser af energi og en hel arena der sang med på alle de kendte sange. Helmig endte med at give tre ekstranumre ud over de 18, som sættet bestod af.
Vi sang med af fuld hals og dansede så meget, som den sparsomme plads foran vores opklappelige sæder nu tillod.
Bagefter gik vi faktisk og snakkede om, at vi da godt kunne tage en tur mere lørdag, nu hvor han også spillede igen. Så god var den koncert.
Efter koncerten strømmede folk ud i regnen og med kur mod metroen. Det var en af de der aftner, hvor hele stationen nærmest er fyldt med koncertgæster på én gang. Vi stod som sild i en tønde i metroen, og når nogle skulle ud, var det lige før dem, der stod ved dørene måtte ud, for at de bagerste kunne komme ud.
Vi stod af på Østerport og gik op på The Rooftop på Scandic Spectrum. Her fik vi en enkelt godnatdrink. En mocktail (alkoholfri) med tranebær, frisk og lidt syrlig, faktisk ret god efter en koncert.
Derfra tog vi S-toget til Valby, hvor mit tog mod Odense ville afgå 15 minutter efter vores ankomst. Perfekt timing.
Toget mod Odense var også fyldt med koncertgæster, så jeg stod op de første par stationer, men jeg fik heldigvis en sideplads efter et par stop.
Klokken var omkring halv to om natten, da jeg landede i Odense. Søren hentede mig ved stationen. Godt træt på den der helt rigtige måde. Jeg hoppede direkte i seng.
Ingen kommentar