Føj for pokker

Turen til København, foregik med begge hænder godt plantet på rettet, da blæsten gjorde hvad den kunde for at få mig på slingrekurs. På Storebælt, var det nedsat hastighed og med god grund. Havet nedenfor viste store tænder. Vel inde hos Pia måtte jeg altså lige låne toilettet. 😉 . Vi blev pakket sammen og fik sat gps’en til. Vi nåede også ud på motorvejen i fin stil, men der stoppede det også. Et pænt stykke fra afkørslen begyndte køen til Eremitageløbet. Vi fandt en parkeringsplads 3 km. fra start. Vi sad i bilen og overvejede seriøst, om vi skulle deltage eller ej. Og jeg skal ærligt indrømme, at det var meget tæt på ,at vi valgt at vende om. Men til sidst steg vi ud af bilen og gik den laaange vej til start.

Føj, allerede der var det meget vådt og koldt, brrrr. De opstillede toiletter skulle besøges inden vi kunne begive os af sted. Så selve starten missede vi med ca. 9 min, men skidt pyt, vi havde jo chip på. Nøj hvor var det et hæsligt løb. Det regnede som en sindssyg og blæsten gjorde, at det føltes som stride minusgrader. Der ud over måtte jeg i skoven og kalde på “Ulrik” og havde derefter en elevator mave af rang. Flere gange sagde jeg til Pia, at hun bare skulle løbe i forvejen, men det ville hun ikke høre tale om. Men vi gennemførte og det er det er i sidste ende tæller og vi er også af finde ved sart næste år. Men næste år har det bare at være et bedre vejr, det er altså sjovere at løbe i tørvejr.